Ny Suzuki GSX-S 1000
Irriterende underafkølet regnvejr har i dag visse steder trommet mod styrthjelmens visir, men solen også ind imellem velsignet os med sin tilstedeværelse.
En ny herlige motorcykelsæson er skudt i gang, og rigtig mange danske motorcyklister har allerede nydt at trille de første kilometer.
Alle besøger forhandlerne
En del af de os har allerede under sæsonens første udflugter på to hjul rundet de lokale mc-forhandlere for at se lidt nærmere på nogle af årets spændende nye modeller.
Og der er rigeligt at se på, for motorcykeludstillinger har været en by i Rusland, og motorcykelproducenternes lanceringer af 2021 nyheder er foregået digitalt.
Og det er selvfølgelig altid aller-fedest at se, røre ved eller prøvesidde de nye motorcykler.
Flere 2021 nyheder på vej
Men vi er selvfølgelig stadig ret eksalterede og helt oppe at ringe, når nye og opdaterede mc-modeller både varsles og præsenteres, og da helt specielt når der ikke er ret lang tid til den officielle debut.
For så er der flere nyheder at kaste sig over, når de lander hos danske forhandlere.
I morges kunne du her på MagaCin se endnu en teaser for en rigtig ondskabsfuld 2021 nyhed fra KTM, der som tidligere nævnt som får sin debut i morgen.
Den gider vi rigtig godt høre meget mere om, og vi glæder os til at se modellen live.
Men det er ikke månedens eneste 2021 nyhed.
Ny 2021 Suzuki SGX-S 1000
Nu lader Suzuki os nemlig vide, at der er mere end den nye Suzuki Hayabusa på tapetet i 2021.
Og vi skal faktisk ikke vente længere end til 26. April på, at se 2021 udgaven af Suzuki GSX-S 1000 debutere ved en officiel præsentation.
Det fremgår ikke blot af Suzuki’s nye virtuelle showroom Suzuki Motorcycle Global Salon, men også af Suzuki’s officielle hjemmeside, samt en teaser-video Suzuki i dag har delt på YouTube.
En ikke specielt afslørende video med titlen The Beauty of Naked Aggression.
Hvad Suzuki GSX-S 1000 anno 2021 byder på af opdateringer, ændringer og nyt har Suzuki ikke fortalt noget om:
Men som det fremgår af den dunkle video, har det visuelle udtryk fået en overhaling, forlygten er ny, og så er der i takt med tidens trend tilføjet aerodynamiske vinger.
Motoren er naturligvis EURO 5 opdateret, og det spændende bliver så hvilke indgreb det har medført.
Flere hestekræfter?
Flere eller færre hestekræfter?… Måske forbedret bund- og mellemområde i omdrejningsregistret?
Får modellen nyt stel, en større elektronisk overhaling med tilføjelse af de seneste elektroniske features, hvilken model hentes en eventuel opgraderet instrumentering fra og er affjedringen opgraderet?
Alt dette og meget mere får vi mere at vide om 26. April… hvis ikke Suzuki gør lige som mange andre motorcykelproducenter, og drypvis forsyner os med en række teaser-videoer op til præsentationen om knap tre uger.
Det holder vi naturligvis skarpt øje med, og holder vores læsere opdateret straks der er nyt i sagen.