En times MV Agusta video
Hvis du er vild med det italienske mærke MV Agusta, kan afsætte en times tid, og er enig i at italienerne er kunstnere, så er videoen lidt længere nede sandsynligvis noget for dig.
Videoen You See A Bike er frisk fra fad, og her ville vi normalt fortælle lidt om indholdet, men det er ganske enkelt for omfattende.
Vi kan dog løfte sløret for, at emnet naturligvis er MV Agusta, og at persongalleriet i videoen omfatter karakterer som eksempelvis den navnkundige racerkører Giacomo Agostini, den verdenskendte designer Roland Sands, Horacio Pagani der som bekendt producerer superbiler, MV Agusta Marketing Director Filippo Bassoli og mange flere.
I videoen ses et udvalg af MV Agusta motorcykler, der rundes noget MV Agusta historie, vi får flere rundture bag scenen, og der er heldigvis også blevet plads til sporadiske indslag, hvor nogle af mærkets modeller ses i aktion.
En video der efter MV Agusta’s beskrivelse viser højdepunkter fra en historie med avantgarde, design, teknologi og stil.
En udforskning af et produkt – MV Agusta motorcykler – som har optjent retten til status som kunst.
Se videoen You See A Bike lige nedenunder.