CO2-udledningen fra nye biler rasler ned - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

CO2-udledningen fra nye biler rasler ned

En flot juni måned sætter punktum for et grønt 1. halvår, hvor der blev indregistreret 18.430 nye plug-in hybridbiler og 7.424 nye elbiler. De mange nye opladelige biler kan mærkes på nye personbilers samlede CO2-udledning.
05/07-2021 kl. 09:11
Anslået læsetid: 1 Minutter

En flot juni måned sætter ifølge De Danske Bilimportører punktum for et grønt første halvår, hvor der blev indregistreret 18.430 nye plug-in hybridbiler og 7.424 nye elbiler. De mange nye opladelige biler kan mærkes på nye personbilers samlede CO2-udledning.

I første halvår af 2021 blev der indregistreret 25.854 nye opladelige biler i Danmark. Det svarer til, at 26,8 procent af alle nye biler kan oplades med strøm fra en ladestander.
Til sammenligning udgjorde el- og plug-in hybridbilerne 9,3 procent af de nye biler i samme periode af 2020.  

“Sommeren er over os, og danskerne tilvælger i stigende grad grønne biler hos forhandlerne. Elbilsalget er fordoblet i 1. halvår 2021 sammenlignet med samme periode sidste år – og salget af plug-in hybrider er mere end firdoblet. Det stiller store krav til det danske ladenetværk, som stadig ikke er gearet til den fremtid, vi går i møde,” siger adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

CO2-udledningen fra nye biler i stort fald
De opladelige bilers popularitet bevirker en kraftig reduktion i den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye personbiler, der i henhold til de officielle emissionstal (WLTP) er faldet 24,4 procent på godt to år fra 136 gram CO2 pr. km. i 2019 til et foreløbigt gennemsnit på 103 gram i 2021.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start