Et nyt kapitel for Triumph - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Et nyt kapitel for Triumph

Vil engagere sig 100% i Moto-X og Enduro
CO
20/07-2021 kl. 15:16
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vi mener selv vi tidligere i dag argumenterede godt for, at vi senere på dagen potentielt kunne få en eller begge af de længe ventede mellemklasse eventyrere med den trecylindrede 660 motor fra engelske Triumph at se.
Men vores inderlige håb og ønsker går ikke altid i opfyldelse, og sådan gik det desværre heller ikke i dag.
Men i dag løftede Triumph til gengæld sløret for, at man fremover vil intensivere indsatsen indenfor tohjulet motorsport på løst underlag.

Flere nye Moto-X og Enduro modeller i de kommende måneder
Den traditionsrige motorcykelproducent meddeler nemlig i dag, at man er begejstret over at kunne meddele, at udviklingen af en omfattende række modeller til konkurrencebrug indenfor Motocross og Enduro er godt undervejs.
Faktisk er planlægningen og udviklingsarbejdet for modellerne allerede så fremskreden, at et tidsskema for afsløring og præsentation af de helt nye Moto-X og Enduro modeller, vil blive præsenteret i de kommende måneder.

Racing på højeste niveau
Et nyetableret Triumph Factory Race Programme markerer i dag, at Triumph fremover vil deltage i både Moto-X og Enduro klasser på højeste niveau og vil arbejde målrettet på, at nå helt til tops i begge klasser.
I den forbindelse har Triumph indgået samarbejde med Moto-X legenden Ricky Carmichael og den femdobbelte Enduro World Champion Iván Cervantes, der fremover vil være involveret i både test og forberedelse til race med de nye modeller.

Et nyt kapitel
I forbindelse med annonceringen citeres Nick Bloor – CEO Triumph Motorcycles Ltd frit oversat således:
“Dagens annoncering markerer begyndelsen af et nyt kapitel for Triumph’s brand, hvilket alle hos Triumph er utroligt begejstrede over at være en del af.
Vi er 100% engagerede i at levere et langvarigt overbevisende indtryk i en konkurrencepræget og krævende verden, med en målrettet ambitionen om at levere vindende motorcykler til en ny generation af Triumph kørere.”

Læs hele historien på Triumph’s hjemmeside, hvor du også finder kommentarer fra Ricky Carmichael og Ivan Cervantes.

Triumph’s mellemklasse eventyrere på EICMA?
Det lyder rigtig spændende, at Triumph fremover satser benhårdt på topplaceringer indenfor både Moto-X og Enduro, og vi ser frem til præsentationerne af de mange nye modeller.
Men nu vil vi altså også gerne snart se lidt mere til Triumph’s to mellemklasse eventyrere, som vi fik det første glimt af i August måned sidste år.
Når det ikke blev i dag, så kan vi da krydse fingre for, at vi får de to modeller at se ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien, der efter alt at dømme afvikles som planlagt.
Der var som bekendt Fornyet opbakning til EICMA 2021, da Yamaha for få dage siden officielt bekræftede sin deltagelse.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start