Tæt MX-løb i DM finalen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tæt MX-løb i DM finalen

21/09-2021 kl. 09:31
Anslået læsetid: 3 Minutter

Der var lagt op til en spændende finale ved DM A i motocross i Næstved, hvor de sidste point kunne blive afgørende for, hvem der løb med titlen som danmarksmester i de forskellige klasser. Finalen bød både på statueringer af resultaterne fra favoritterne og overraskende slutresultater i de samlede stillinger.

MX1
Forsvarende danmarksmester i MX1-klassen, Nichlas Bjerregaard fra Han Herred Motorklub, skulle holde fast i sin føring i finalen med en godt kørende Glen Meier fra Randers Motor Sport lige i hælene. Kvalifikationen tydede også på, at det ville blive et tæt løb mellem de to, da begge kørte over målstregen i top-5 med mindre end ét sekunds mellemrum.

Første heat kæmpede Meier og Bjerregaard hårdt om førstepladsen, og med alt at vinde var det en meget overbevisende Glen Meier, der kørte over målstregen på førstepladsen skarpt forfulgt af Nichlas Bjerregaard.

Andet heat havde både Bjerregaard og Meier udfordringer med at finde farten. Det udnyttede Mathias Gryning og Benjamin Strate, som tog heatets første- og andenplads. Nichlas Bjerregaard kom komfortabelt ind på tredjepladsen, mens vi finder Glen Meier på sjettepladsen.
Dermed kunne Nichlas Bjerregaard igen løfte trofæet og kalde sig Danmarksmester i MX1.

  1. Nichlas Bjerregaard, Han Herred Motorklub
  2. Glen Meier, Randers Motor Sport
  3. Mathias Gryning, Næstved Motor Klub
  4. Rasmus Johansen, Motorcykel Klubben Svendborg
  5. Lucas Sandbye Ankjær, Frederiksborg Amts Motorklub

MX2
Finalen i MX2-klassen blev mindst lige så spænende, som sæsonen havde lagt op til. Det stod klart, at trofæet enten ville blive erobret af sidste års danmarksmester, Kenneth Kaalund fra Aalborg Motor Klub, eller Nicklas Haagensen fra Randers Motor Sport.

Allerede under kvalifikationen kunne man med en rigtig godt kørende Mike Underbjerg Lauritsen fra Børkop Motor Sport i front, se en top-5 af de kørere, der skulle kendetegne dagens to heats. Her lå Kenneth Kaalund på femtepladsen, men det så lovende ud for Kenneth Kaalund, der med få point førte klassen i den samlede stilling.

Første heat kom Nicklas Haagensen dog for alvor på banen, og det blev et tæt løb mellem Nicklas og Kaalund. Haagensen kunne snige sig foran med en andenplads, lige efter Magnus Schmidt fra Næstved Motor Klub, og køre over målstregen med vigtige point skarpt forfulgt af Kaalund på tredjepladsen.

Andet heat skulle blive det afgørende, og meget overraskende havde de to frontkørere begge udfordringer i heatet. Mike Underbjerg Lauritsen var suveræn i front igen, mens vi fandt Haagensen på niendepladsen og Kaalund på 12. pladsen. Alt sammen nok til, at Nicklas Haagensen lige akkurat tager titlen som Danmarksmester i MX2 foran Kenneth Kaalund.

  1. Niklas Haagensen, Randers Motorsport
  2. Kenneth Kaalund, Aalborg Motor Klub
  3. Magnus Schmidt, Næstved Motor Klub
  4. Jakob Kjær Nielsen, Han Herred Motorklub
  5. Mads Vendelbo, Randers Motor Sport

Dame
Sara Andersen fra Motorcykel Clubben Svendborg har været suverænt i front i Dame-klassen ved dette års DM. Line Dam fra Randers Motor Sport har holdt fast i andenpladsen i den samlede stilling, og alt skulle klappe, hvis Line skulle have en chance for at overhale Sara i finalen.

Sara Andersen fik den bedste tid i kvalifikationen, og det lagde tonen for resten af dagen. Her kunne Sara Andersen bekvemt hente en overbevisende sejre i begge heat, hvor Line Dam tog en andenplads i begge heat.0
Så Sara Andersen henter igen i år en meget velfortjent titel som danmarksmester i Dame-klassen.

  1. Sara Andersen, Motorcykel Clubben Svendborg
  2. Line Dam, Randers Motor Sport
  3. Malou D Jakobsen, Børkop Motor Sport
  4. Signe Daugaard, Næstved Motor Klub
  5. Annika Richter, Sønderborg Motor Klub

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start