Über GTi
Tyske ABT kan noget med biler. I hvert fald dem der kommer fra VW koncernen. Og det er ikke hvad som helst de kan- de kan gøre dem vilde! Og nu har de taget sig kærligt af den seneste Golf GTi med hårrejsende resultat.
Kort fortalt udskifter og forbedrer ABT de dele på fabriksudgaven de mener der skal ændres, og ender dermed med en hurtigere vildere og bedre kørende udgave af udgangspunktet.
I Golf GTi's tilfælde har de forbedret motorstyringen og ændret udstødningssystemet, hvilket bringer ydelsen fra 210 til 260 heste. Derefter har man monteret en turbo, så bilen runder de 300 heste. Dette bringer ifølge ABT 0-100 tiden ned på ca. 6 sek.
Men kræfter og fart er jo intet værd uden køreegenskaber. Så endelig er Golfen sænket 30 mm. og blevet monteret med andre skørter, og anden spoiler, for at give det rigtige “feel”.
Slutteligt skal den blot monteres med ABT skilte her og der, et nyt interiør og tilnavnet Über GTi.
Og dermed står man med frungten af 33 års erfaring med at tune Golf GTi. Om resultatet er godt, eller overhovedet til at holde ud at køre til daglig, vides ikke. Men fart skulle man ikke lige stå at mangle i ABT Golf GTi.