Gennemgribende nytænkning
Det udvendige design er meget tidstypisk. Mange husker tilbage ultimo 2008, hvor Honda Jazz tilkæmpede sig titlen som Årets Bil 2009. Opel Meriva kan udefra godt forveksles med den roste Jazz, men Opel har opfundet endnu flere finesser, der skal gøre en minibil praktisk.
Det første, flertallet vil bemærke ved den nye Meriva, er en ny type bagdøre. Opel kalder det Flexdoors, som bare er et smart ord for baghængslede – døre. En genial detalje, som gør ind – og udstigning langt lettere. Alle døre på biler burde vende således, da fødderne ved udstigning derved ikke ender i dørlommen. Vi gætter på, at langt flere biler i fremtiden får baghængslede – døre. Også ved forsæderne.
Trods Merivas begrænsede udvendige mål, er kabinen forbavsende rummelig og detaljerne gennemtænkte. Sjældent er der i en lille bil set så megen aflæggeplads. Meriva har mange detaljer, der vil gøre langturen til en fornøjelse for flertallet. Vi har den senere tid kørt mange Opel biler, og deres EcoFlex dieselmaskiner har generelt imponeret.
Der er ingen tvivl om, at Meriva vil komme med Opels nyeste EcoFlex på 1,3 liter og med 95 hk.. En motor der i Corsa klarer ca. 28 km/l trods de rigelige kræfter. Motoren vil sandsynligvis kræve lidt mere brændstof i den større Meriva, men den vil med garanti stadig være sparsommelig.
Opel har på det seneste opbygget den tradition, at alle modeller kan købes i en OPC – udgave. Det vil undre meget, hvis den nye Meriva ikke kommer som OPC. Det betyder, at hvis familien ønsker en fornuftig transporter i hverdagen, men farmand vil have en racer til weekenderne, kan man købe begge i en og samme pakke. Den tidligere Meriva ydede 192 hk og magtede 230 km/t, hvilket er alt rigeligt til så lille en bil.
Verdenspremieren på Meriva finder sted i Hamburg medio april, og der er ingen tvivl om, at vendenspressen vil flokkes om den lille nye. Meriva har potentialet til at blive en ny europæisk yndling. Og hvem ved, måske Årets Bil 2011.