Påmindelse fra dækbranchen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Påmindelse fra dækbranchen

Har du vinterdæk fra sidste år eller skal der nye til?
15/10-2021 kl. 12:19
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ifølge en pressemeddelelse fra Dækbranchen Danmark, er det i år en god idé, at få tjekket om der skal nye poter på vogenen, inden vinteren for alvor melder sin ankomst.
Der kan nemlig også i dækbranchen risikeres mangel på populære varer, som det er tilfældet i mange andre brancher.

Med efteråret følger mere regn og temperaturen falder. Især i løbet af natten og i de tidlige morgentimer, kan kolde, våde og rimfrostglatte veje pludselig være en faktor, som kan give en ubehagelig oplevelse man skal være opmærksom på. Så derfor bør man allerede nu overveje at skifte til vinterdæk, også selvom dagstemperaturen stadig sniger sig over ti grader.

Jamen, der kommer jo sikkert ikke sne
Vinterdæk er ikke kun nødvendige, når der er sne på vejene. Behovet for sikkerhed skal også være til stede, når vejene er kolde og våde.
Her er vinterdæk helt klart at foretrække fremfor sommerdæk, som arter sig bedst ved tocifrede varmegrader.
Sommerdækkets gummi og fleksibilitet begynder at være anstrengt på de kolde veje, og modsat højnes sikkerheden med vinterdækkets smidigere gummi og bedre vejgreb. Dette sikrer både kortere bremselængde og bedre vejgreb..

Baghjulstræk er tilbage – især på elbiler
Ni ud af 10 elbiler på top-10 salgslisten har baghjulstræk, hvilket stiller endnu større krav til et godt vejgreb og førerens kompetencer.
Gennem mange år har de fleste bilister nemlig vænnet sig til forhjulstrukne biler, som alt andet lige er lidt lettere at håndtere på vådt og glat vejunderlag.
Går man vinteren i møde på brede sommerdæk, hvor bagdækkene ovenikøbet er ved at være slidt mere end fordækkene, så kan det blive ret udfordrende at holde bilen på ret køl.
Det er noget som især elbilsejerne bør være ekstra opmærksom på!

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start