Renault 4L bliver genopfundet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Renault 4L bliver genopfundet

For at fejre at Renault 4L i år har 60 års jubilæum, har Renault i samarbejde med den franske designer, Mathieu Lehanneur, skabt en konceptbil kaldet SUITE N°4.
25/10-2021 kl. 09:48
Anslået læsetid: 2 Minutter

Renault 4L er en succeshistorie af de mere markante. Ikke alene er bilen fremstillet i hele 28 forskellige lande og solgt gennem 30 år i 100 lande, den er også produceret i mere end otte millioner eksemplarer.

Renault har brugt jubilæumsåret til at fejre Renault 4L med en langt række tiltag, og siden den 8. oktober har det historiske L’Atelier Renault på Champs-Elysées i Paris været hjemsted for 30 forskellige udgaver af Renault 4L. Men, der skal mere til end bare udstillinger.
Renault har haft et samarbejde med den franske designer Mathieu Lehanneur, som altid har fokus på innovation og design.

“Samarbejdet med Mathieu Lehanneur kom helt naturligt” fortæller Arnaud Belloni, Renault Brand Global Marketing Director. “Vi bad ham komme med sit bud på en showcar med udgangspunkt i Renault 4L. Det færdige produkt er ekstraordinært. Det er en bil, der virkelig omfavner alt det Renault har sat sig for med den strategiske Renaulution plan. At skabe moderne og innovative biler, der pirrer følelserne”

SUITE N°4, er ifølge Renault Danmark en konceptbil, der repræsenterer en designers drøm og giver den helt rigtige Renault følelse ude og inde.

“SUITE N°4 åbner døren til en ny form for mobilitet som stræber efter at give mennesker mulighed for at udleve deres drømme om oplevelser. Jeg ville smelte bil og arkitektturverdenen sammen og skabe et open air hotel..” fortæller designer Mathieu Lehanneur.

SUITE N°4 har de samme ydre mål som den oprindelige Renault 4L, men bagenden er redesignet med et stort vinduesparti fremstillet af polycarbonate.
De transparente solpaneler, der er placeret på taget, hjælper til med at oplade bilen, for den er nemlig også, i nutidens ånd, konverteret til el.

Fronten på bilen har de samme ikoniske forlygter som den oprindelige 4L, mens kølergrillen er udført i poleret aluminium. Karosseriet har fået tre lag maling som får det færdige resultat til at minde om cement – et materiale der om noget er synonymt med moderne arkitektur.

Ved bilens interiør har designeren leget godt og grundigt med farver og materialer. Blandt andet er sæderne betrukket med gul fløjl og bagagerummet er nu helt transformeret så det fungerer som et sted at sidde.
Ganske som den oprindelige 4L er alle materialer naturligvis “made in France”.

I første omgang udstilles bilen hos Christies, men snart gør den de mange andre Renault 4L’er selskab I L’Atelier Renault.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start