MagaCin og 123 kvæles i succes
I den seneste tid har vi oplevet store problemer med kapacitet. Specielt i tiden hvor nye TV-programmer frigives er problemerne mærkbare. Det har bl.a. medført flere nedbrud på vores server. Dette kan vi naturligvis ikke acceptere.
Det er forståeligt nok at vores servere udsættes for et stort pres. 123mc.dk er nu Danmarks mest besøgte MC-marked og på MagaCin ses TV af flere og flere. Faktisk er vores mest sete program nu over 12.000 visninger på nettet. 12.000 er mere end det dobbelt så mange som erhverver sig Danmarks eneste uafhængige MC-blad.
De mest sete programmer gennem tiderne er:
12.122 visninger: Program #14 24.09.2009
11.188 visninger: Program #15 29.10.2009
11.159 visninger: Program #10 28.05.2009
10.952 visninger: Program #21 29.04.2010
10.865 visninger: Program #20 25.03.2010
Samlet er der nu ca. 24.000 personer der ser noget TV på MagaCin hver måned. Dette er et samlet tal for både nye og gamle programmer, samt biler og motorcykler. Ovenstående topliste er dermed ikke færdige med at vokse i seertal. Mange mindre TV-stationer vil være stolte af sådanne seertal.
Hvor mange der ser vores programmer hver måned på Kanal København, samt landsdækkende via regionerne, har vi desværre ikke nogen opgivelser på.
Dette store serverforbrug hver måned, betyder at vores server nu leverer over 50TB trafik hver måned. Altså mere end 50.000 GB, til jer brugere. Dette er en voldsom belastning, og vores nuværende server må nu give op.
Derfor kommer brugerne til at mærke uregelmæssigheder denne uge, da vores servere opgraderes til langt kraftigere typer, med langt større kapacitet. Alene båndbredde til serverne opgraderes fra 60Gbit, til 500Gbit.
Vi håber på jeres forståelse.
0 personer snakker om “MagaCin og 123 kvæles i succes”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Tillykke med det! 🙂
Jeg kan varmt anbefale at se på om ikke i skulle tage og rykke fra traditionelle servere og op i skyen :), så betaler i kun for den kapacitet i "bruger" når i bruger den, og slipper for den dyre vedligeholdelse af egne servere, udskiftning og opgradering.
Amazon har en fin service 🙂