Puma går efter bytte til Monte Carlo Rally - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Puma går efter bytte til Monte Carlo Rally

Se rallybilen som skal føre arven videre fra Fiesta og Focus RS
18/01-2022 kl. 09:44
Anslået læsetid: 2 Minutter

I weekenden fik vi det første glimt af udsmykningen på Ford’s nye rallybil, M-Sport Ford Puma Hybrid Rally1.
Og selvom man kan diskutere, om den nye Puma er døbt ind i en forkert trosretning – ligesom Mustang Mach-E – da den på ingen måde ligner den lille sporty “racerbil”, som vandt titlen Årets bil i Top Gear tilbage i 1997, så må man bare sige, at den ser skarp ud!

Den kampklare Puma er Ford’s første rallybil med en hybrid drivlinje, og den blev afsløret i weekenden i forbindelse med fejringen af partnerskabet mellem Ford og M-Sport, som har været med til at sikre ikke mindre end syv mesterskabstitler, og mere end 1.500 topplaceringer i sporten.
Ind til videre har det været modeller som Fiesta og Focus RS der gentagende gange har været med til at skrive Ford ind i historiebøgerne, men nu er det altså den lille hybris-Puma’s tur til at føre arven videre.

Det er vigtigt, at den nye æra af Ford World Rally Team afspejler vores industris skifte til elektrificering. Hos Ford er vi fuldt ud forpligtet til en elektrificeret fremtid og ved at udsætte M-Sport Ford Puma Hybrid Rally1 for krævende forhold, vil vi blive endnu bedre til at udvikle spændende elektrificerede drivlinjer til vores kunder, siger Mark Rushbrook, global director, Ford Performance.

Skulle man være i tvivl om, om den nye Puma kan leve op til sine forgængere, så kan man med fordel kaste et blik på videoen herunder, hvor den yderst erfarne rallykører, Adrien Fourmaux, springer bag rattet og giver en demonstration hvad bilen kan.

Fords M-Sport Puma Hybrid Rally1 får sin debut fra d. 20.-23. januar i Monte Carlo Rally i Monaco.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start