Toyota Auris-brag - Åbent hus 5. – 6. januar 2013
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota åbner året med et Auris-brag

Åbent hus i årets første weekend 5. – 6. januar 2013
20/12-2012 kl. 12:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Nytåret når kun lige at blive skudt ind med øredøvende raketbrag, inden Toyota følger trop og fyrer et endnu større brag af. Den japanske bilgigant inviterer nemlig til åbent hus i årets første weekend 5. – 6. januar 2013, hvor den nye og knivskarpe Toyota Auris får Danmarkspremiere hos alle Toyotaforhandlere i Danmark.

Starten på et nyt år er altid noget særligt og skal fejres på behørig vis. Det hjælper Toyota med til, når den japanske bilgigant allerede i det nye års første weekend 5. – 6. januar 2013 slår dørene op og inviterer til åbent hus med Danmarkspremieren på den helt nye Toyota Auris.

Med et knivskarpt design, en øget oplevet kvalitet i kabinen og en særdeles attraktiv pris, som på visse modeller er sænket med op til 40.000 kr. i forhold til den tidligere Auris, er der ingen tvivl om, at Toyota mener det alvorligt, når man siger, at den nye Toyota Auris igen skal være blandt de mest populære biler i mellemklassen i Danmark.

Den nye Auris kan fås fra kun 189.990 kr. og ligger dermed særdeles lunt i feltet af de kompakte mellemklassebiler – ikke bare på design, køreegenskaber og kvalitet, men altså også på pris.

Lang udstyrsliste
Bilen er rigt udstyret og har ud over de 5 døre som standard også både elsidespejle med varme, multijusterbart rat med betjening af radio, halogenforlygter, LEDkørelys, højdejusterbare forsæder med lændestøtte og sædevarme samt Hill-start Assist Control, der sørger for, at bilen ikke triller baglæns, når man skal sætte i gang på en stigning.

Vælger man udstyrsvarianten T2, følger Toyotas banebrydende multimediesystem Toyota Touch med som standard. Her er der bakkamera, Bluetooth og trådløs integration af sin smartphone med mulighed for internetadgang og navigation samt sms og email på den 6.1” store trykfølsomme skærm.

Med et gennemsnitligt forbrug ved blandet kørsel på 23,3 km/l kører den nye Auris med 2.0 liters dieselmotor over 20 procent længere på literen end den tidligere og er samtidig rykket op i energiklasse A.

Den nye Auris kan ud over 1.4 liters og 2.0 liters dieselmotor også fås med 1.33 liters og 1.6 liters benzinmotor eller 1.8 liters hybridmotor. Med hybridmotor kører bilen på en kombination af el og benzin og har ved blandet kørsel et gennemsnitligt brændstofforbrug på 26,3 km/l.

Toyota banker fortsat bankerne
Det er dog ikke kun den nye Auris, der gør det værd at lægge vejen forbi din lokale Toyota-forhandler i årets første weekend. Toyotas finansieringsselskab Toyota Finans fortsætter nemlig med at banke bankerne og byder i anledning af åbent hus på ekstra lave renter fra 2,5 procent, hvis man vælger at finansiere sin nye bil hos Toyota.

De særligt lave renter understreger endnu engang, at det ikke er helt tilfældigt, at både Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge og magasinet Penge & Privatøkonomi tidligere på året kårede Toyota Finans som det finansieringsselskab, der tilbyder Danmarks bedste og billigste billån.

Men som om at Danmarkspremiere på den nye Toyota Auris kombineret med lave renter på billån ikke var nok. Så er det det også muligt at deltage i konkurrencen om fem iPad mini 32GB til en værdi af 3.299 kr. Eneste krav er, at man prøvekører den nye Auris i weekenden med åbent hus eller senest 11. januar 2013.

Så kig forbi din lokale Toyota-forhandler i begyndelsen af det nye år. Det kan slet ikke betale sig at lade være.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start