2022 Yamaha Ténéré 700 World Raid præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2022 Yamaha Ténéré 700 World Raid præsenteret

Den ultimative langdistance Yamaha adventure-motorcykel
CO
16/02-2022 kl. 07:00
Anslået læsetid: 15 Minutter

Hvor mange motorcykelproducenter oftest på forhånd varsler ankomsten af en ny model, som eksempelvis Ducati der i går annoncerede genoptagelsen af Ducati World Première 2022, og Triumph der samme dag fortalte, at en ny eksklusiv Limited Edition er undervejs, forbeholder Yamaha sig retten til at gå sine egne veje.

Fik vi et varsel?
Ind imellem overrasker Yamaha nemlig med en helt ny model ganske uden varsel, som dengang producenten i 2019 som en kæmpe overraskelse afslørede 2020 Yamaha R1/R1M på Laguna Seca, og andre gange får vi et eller flere inciterende forvarsler.
Præsentationen af den seneste model fra Yamaha kan måske sige at være en blanding af begge dele.
For vi fik måske i virkeligheden et forvarsel, da vi så Yamaha Ténéré 700 Raid på efterårets store mc-messe EICMA i Italien.
Det kan du læse mere om i artiklen, der er linket til nedenunder.

Efter den enorme succes med Ténéré 700 og Ténéré 700 Rally Edition, er Yamaha nu klar til at lancere den ultimative langdistance Yamaha adventure-motorcykel, der er designet til at tilbyde en helt ny verden af muligheder til alle, der har eventyrlysten i sjælen.
Sådan står der ca. midtvejs på side 2 af de 10 sider i den ret omfattende pressemeddelelse, som tikkede ind på MagaCin’s mailserver i går eftermiddags.

Knap så hardcore som modellen på EICMA
Selv om modellen vi beskuede på EICMA umiddelbart så ud til at være klar til at gå i produktion, havde vi ærligt talt ikke forventet, at Yamaha så relativt kort tid efter EICMA ville lancere den nye Yamaha Ténéré 700 World Raid.
Men det er ikke desto mindre tilfældet, og inden du ser den officielle præsentationsvideo 2022 Yamaha Ténéré 700 World Raid: Beyond the Next Horizon for modellen under dette afsnit, skal vi da også lige informere om, at den nye serieproducerede udgave af Ténéré 700 Raid er knap så hardcore som den vi så på EICMA.

Under videoen opremser vi traditionelt hvad der er nyt og spændende på nye modeller, men i denne omgang er pressematerialet fra Yamaha faktisk ret uddybende.
Derfor nøjes vi indledningsvis med at fortælle, at 2022 Yamaha Ténéré 700 World Raid er udstyret med en 23 liters dual-benzintank, ny affjedring med øget vandring og ekstra gadgets.
Og så får du lige listen med highlights på engelsk, inden vi bringer indholdet af pressemeddelelsen fra Yamaha, der for en sjælden gangs skyld er oversat til dansk.

• 5” colour TFT meter with mobile connectivity. The 5”colour TFT display offers you three different screen displays – from a contemporary digital design to a more
traditional analogue look – and there’s also a roadbook style screen with countdown tripmeters.
• Newly designed air cleaner box
• High specification 43mm KYB front forks, 230mm travel
• Aluminium piggyback rear shock, longer 220mm travel
• 3-mode switchable ABS gives you the option to decide exactly how you want your bike to
• behave on different surfaces.
• Mode 1 is fully on, with ABS working on both wheels – a legal requirement on public roads.
• Mode 2 is front wheel on rear wheel off, giving added confidence on loose gravel
• Mode 3 is fully off, giving you ultimate controllability when riding in the dirt

Hvornår og hvor meget?
Inden vi går videre til yderligere information om modellen, så kan vi da også lige fortælle, at 2022 Yamaha Ténéré 700 World Raid allerede er prissat til Dkr. 187.900,- samt at modellen skulle lande hos forhandlerne i Maj måned.
Og så er det ret bekvemt, at Yamaha’s danske hjemmeside er opdateret med nyheden.

Se den uddybende beskrivelse fra Yamaha’s pressemeddelelse nedenunder.

————————————————————————–

Ægte eventyr. Alle afstande. Ingen begrænsninger.
For 40 år siden gjorde den originale XT600 Ténéré ægte eventyr tilgængeligt for alle. Den første Ténéré, der blev udviklet ud fra Yamahas Dakar racere, åbnede bogstaveligt talt en helt ny verden op for enhver med ønsket om at komme væk fra hverdagens trummerum, ud af deres komfortzone og ud at opdage nye steder i verden.

Siden 1980’erne har mange tusinde valgt Ténéré som deres langturskammerat.
Gennem flere årtier har Yamahas originale adventure-motorcykel konstant udviklet sig, og senest, med introduktionen af Ténéré 700, har den inspireret en helt ny generation af kørere til at jagte den næste horisont.

Meget hurtigt har Ténéré 700 vundet respekt hos kørere over hele verden, som værdsætter dens momentstærke CP2 motor, dens alsidige stel- og affjedringskombination samt dens uovertrufne holdbarhed og pålidelighed.
Den er en værdig efterfølger til den originale motorcykel, som ændrede motorcykelverdenen for altid, og på få år er den blevet det foretrukne valg for en blandet gruppe af motorcyklister, der sætter pris på tilgængeligheden og
friheden, den tilbyder.
Den har også vist sin utrolige alsidighed i hænderne på legendariske navne som f.eks. Nick Sanders, der har kørt jorden rundt flere gange, og ekstrem enduro legenden Pol Tarrés.

Efter den enorme succes med Ténéré 700 og Ténéré 700 Rally Edition, er Yamaha nu klar til at lancere den ultimative langdistance Yamaha adventure-motorcykel, der er designet til at tilbyde en helt ny verden af muligheder til alle, der har eventyrlysten i sjælen.

Ny Ténéré 700 World Raid: Få nyt indhold i livet med en ny horisont
Ténéré 700 var kun begyndelsen.
Med den nye Ténéré 700 World Raid åbner Yamaha nu for en ny dimension af adventure-kørsel – en langdistance motorcykel, der tilbyder fremragende on-/off-road egenskaber kombineret med enestående alsidighed og en underholdende karakter.
Dette tredje medlem af Ténéré 700 familien bringer så meget mere til motorcykelverdenen ved at give alle typer af kørere mulighed for at udleve deres drømme.
Verden har ændret sig drastisk i de seneste par år, og denne motorcykel giver alle mulighed for at genopdage de friheder, der blev taget for givet.
Ténéré 700 World Raid er udstyret til at gå længere end nogen tidligere Ténéré og med de mest avancerede specifikationer, der omfatter topmoderne affjedring for øget tryghed og komfort, forbedret ergonomi, rally-inspireret stil og multi-mode instrumenter med notifikationer for indgående opkald og tekstbeskeder, er Ténéré 700 World Raid en motorcykel, der kan få verden til at virke som et meget mindre sted.

Sidemonterede benzintanke med en kapacitet på 23 liter
Ténéré 700 World Raid er Yamahas mest ekstreme langdistance adventure-motorcykel med potentiale til at gå længere end nogensinde før.
Adventure-kørere er frygtløse typer evigt på udkig efter den næste udfordring, men én ting alle langdistancekørere er afhængige af, er tilgængeligheden af brændstof i fjerne egne.
De nye sidemonterede tanke med 23 liters kapacitet er designet til at give ro i sindet på lange ture, og fjerne den bekymring enhver har oplevet, når benzinlampen begynder at blinke.
Under typiske forhold er disse nye tanke estimeret til at kunne give en rækkevidde på op til 500 km, hvilket gør én mere uafhængig, og gør Ténéré 700 World Raid til ødemarkens hersker.
Det unikke design med to sidemonterede tanke giver en række betydelige fordele i forhold til blot at gøre tanken højere og bredere for at øge dens kapacitet.
Ved at have to separate tanke, der er placeret lavere, og ved at placere brændstofpumpen i en lavere position i en af tankene, kan motorcyklens tyngdepunkt bevares næsten som hos den eksisterende Ténéré 700, der har en 16-liters tank – hvilket bidrager til at bibeholde de adrætte køreegenskaber på trods af den øgede vægt af den større tankvolumen.

Køretøjsmassen er yderligere centraliseret med en ideel vægtfordeling mellem for og bag.
En vigtig detalje ved den nye konstruktion er, at det højeste punkt på de nye sidemonterede tanke er lavere end toppen af tanken på Ténéré 700.
Det reducerer højdeforskellen mellem tanken og sædet, hvilket giver en meget fladere profil, som sikrer øget mobilitet for køreren og gør det lettere at flytte kropsvægten frem eller tilbage, når du kører off-road.
En anden fordel ved den nye opbygning med separate tanke er, at benzinen kun skvulper rundt i begrænset omfang i forhold til én stor tank, hvilket er en fordel især ved svingkørsel.
Ténéré 700 World Raids to sidemonterede benzintanke er desuden ikke kun en påmindelse om motorcyklens arv fra ørkenrallyer, men også et tydeligt bevis på at denne nye adventure-model deler DNA med nogle af Yamahas mest succesfulde fabriksracere.

Fladt sæde der gør det nemmere at flytte sig rundt
Ud over den reducerede højde af det nye dobbelttankdesign drager Ténéré 700 World Raid også fordel af et nyt sæde, som giver en meget fladere profil og en jævnere overgang mellem sædet og tanken.
Designet gør det muligt for køreren let at bevæge sig frem og tilbage og benytte kropsvægten til at bevare kontrol i ujævnt terræn, og den nye ergonomi er velegnet til både siddende og stående kørestillinger.
Sædets 2-delte design gør det nemt at afmontere den bageste del, så tilbehør, som f. eks. en bagagebærer, kan monteres.
Sædet er fremstillet af to forskellige slags læder med en zone med godt greb i midten og en mere jævn zone, der giver bevægelsesfrihed under kørsel.

5″ TFT instrument i farver med mobilforbindelse
Den nye 5″ TFT instrumentering i farver er forbundet med motorcyklens CCU (kommunikationskontrolenhed), som informerer MyRide appen, så der oprettes forbindelse i form af tekstbeskeder og besked om indgående opkald, der vises i instrumenteringen – og mobilbatteriets status vises, så snart der er oprettet forbindelse.
Denne konnektivitet og muligheden for at identificere tekniske problemer der skal løses, giver adventure-kørere ro i sindet og tryghed, især når de er på langdistanceeventyr i ukendt terræn.
Adgang til relevant information er afgørende på alle langdistanceeventyr, og Ténéré 700 World Raid-kørere kan vælge mellem 3 forskellige temaer på det nye 5″ TFT instrument i farver.
Skærmlayoutet “Explorer” har et moderne digitalt design, der informerer om alle maskinens vigtigste kørselsdata i en moderne og letlæselig stil.
“Street” skærmen har en omdrejningstæller med rund urskive og nål, der giver et mere konventionelt look fra den analoge æra, og “Raid” skærmen er inspireret af en typisk rally roadbook og har to uafhængige triptællere til nedtælling, hvilket giver køreren mulighed for at se afstanden til det næste waypoint.
Placeret til højre for instrumentet er der et USB type A-stik, som kan forsyne navigationssystemer med strøm eller oplade mobile enheder.

On-/off-road ABS med 3 modes
For optimal kontrol under varierende køreforhold er den nye Ténéré 700 World Raid udstyret med ABS med 3 trin.
De kan vælges via en specifik menu, der er tilgængelig i instrumentet, når motorcyklen holder stille.
De betjenes via knapperne på højre styrhalvdel.
Trin 1 er fuldt aktiveret, og begge hjul nyder godt af ABS, som loven kræver når du kører på offentlig vej.
Trin 2 og 3 er blevet introduceret til kørsel på ikke-offentlige veje.
Mode 2 (ny funktion udviklet til Ténéré 700 World Raid) er forhjulet aktiveret og baghjulet slået fra, og dette er det anbefalede mode i terræn som grusveje, hvor man sandsynligvis vil opleve dårligt greb.
Trin 3 er helt slået fra, egnet til erfarne kørere, der vil nyde ren off-road kørsel.
Instrumentpanelet viser når Mode 2 eller 3 er aktiveret, og køreren kan øjeblikkeligt vende tilbage til mode 1, uanset om motorcyklen kører eller holder stille, ved at trykke på en knap på venstre side af instrumentpanelet.

Avanceret 43 mm KYB forgaffel, 230 mm vandring
For forbedrede off-road egenskaber har affjedringssystemet på Ténéré 700 World Raid en række markante opgraderinger.
Den nydesignede 43 mm KYB forgaffel har 230 mm vandring – 20 mm mere end den på Ténéré 700 – hvilket sikrer endnu bedre stødabsorbering i ujævnt terræn.
Udover retur- og kompressionsdæmpningsjustering samt udluftningsskrue, der allerede findes på Ténéré 700, har den nye forgaffel også justering af fjederforspændingen.
Det giver køreren mulighed for at sætte affjedringen op, så den passer til forskellige terræner og belastninger.
For øget holdbarhed med nedsat indvendig friktion har de 43 mm kraftige gaffelben med længere vandring en hårdfør Kashima-belægning på yderrøret med en karakteristisk mørk bronzefarve.
Samtidig er der brugt letvægtskomponenter indvendigt, så vægten minimeres på trods af den længere vandring.

Öhlins styrdæmper
For bedre kontrol – især under off-road-kørsel – er Öhlins styrdæmperen standardmonteret.
Monteringspositionen er tæt på den øverste forgaffelbro, at køreren hurtigt kan justere den til sit foretrukne niveau af føling og feedback i en række forskellige terræner takket være 18 forskellige dæmpningsopsætninger.

Fuldt justerbar piggyback bagdæmper, 220 mm vandring
Baghjulsaffjedringen er også blevet opdateret, så den matcher den nye forgaffel, og den har et nyt linksystem samt en piggyback bagdæmper med længere vandring.
Baghjulsaffjedringens dæmpningskarakteristik, fjederkarakteristik, og linksystemets udveksling er alle blevet optimeret for at give komfortabel kørsel på vejen samt evnen til at absorbere hårde slag under off-road kørsel.
For at sikre konstant ensartet dæmpning har den nye bagdæmper et hus af aluminium, hvilket sikrer god varmeafledning, og det separate piggyback oliereservoir forhindrer kavitation – og ligesom forgaflen har den nye bagdæmper 20 mm længere vandring samt justerbar fjederforspænding, kompressionsdæmpning og returdæmpning.
I bagdæmperen sørger en ny gummidæmper desuden for øget ydeevne og energiabsorbering i tilfælde af, at dæmperen “bunder”.

Momentstærk CP2 EU5 motor
Yamahas ikoniske væskekølede 2-cylindrede 689 cc rækkemotor er drivkraften bag den nye Ténéré 700 World Raid. Denne ‘crossplane concept’ CP2 motor med 270° krumtap, som giver den en karakteristisk ujævn tændingsrækkefølge, er kendt for sit stærke lineære drejningsmoment, samt for at være ultra responsiv og let kontrollerbar, hvilket gør den til en fornøjelse ved enhver hastighed.
Kompakte dimensioner og lav vægt gør CP2 motoren ideel til kravene og behovene ved adventure-kørsel – og med et lineært drejningsmoment der giver rigelig power i bund- og mellemområdet, er denne robuste, pålidelige og økonomiske motor særligt egnet til det varierede terræn, både on- og off-road, som normalt opleves af adventure-kørere.
Denne motor, der allerede har vist sit værd i bestselleren Ténéré 700, er en af Yamahas mest legendariske motorer, og der er solgt mere end 221.000 køretøjer med CP2-motor siden dens introduktion.

Ténéré 700 luftfilterkasse
Ténéré 700-serien har fået en ny luftfilterkasse specielt designet til at håndtere det ekstreme off-road terræn, denne langdistance adventuremaskine er bygget til.
Ténéré luftfilterkassen er blevet udstyret med en ny fremadrettet indsugningstragt, der er designet til at forhindre
ophobning af støv og snavs, som kastes op af baghjulet.

Højere vindskærm, let afmonterede sidevindafvisere, LED-blinklygter og frontkåbe
For yderligere beskyttelse mod vinden på langdistance eventyr er motorcyklen udstyret med en 15 mm højere vindskærm med let afmonterede sidevindafvisere og LED-blinklygter er original udstyr.
Panelerne omkring køleren i front og panelet omkring instrumenteringen er fremstillet af hårdfør glasfiberkomposit. Disse er designet til at kunne håndtere hård off-road kørsel.

Større fodhvilere
Yamahas designere har udviklet Ténéré 700 World Raid kompromisløst med de højeste
specifikationer.
Nye, større fodhvilere understreger denne sans for detaljer. Den større trædeflade giver kørerens støvler bedre greb og reducerer også trykket på sålerne, når der køres i ekstremt terræn.
Et større areal forhindrer også ophobning af mudder og sand, og de aftagelige gummiindsatser forbedrer støvle/fodhviler stabiliteten under våde forhold.
Ved at fjerne gummiindsatserne bliver fodhvilerne rally-orienterede i både udseende og brug.

Ny 3-delt motorbeskytter i aluminium
For øget beskyttelse ved off-road kørsel er motorcyklen udstyret med en ny 3-delt motorbeskytter i aluminium, der hjælper med at forhindre utilsigtede skader forårsaget af sten og andre farlige elementer.
Takket være ny affjedring med længere vandring er frihøjden 250 mm.

Nyt kølergitter
For at sikre kølerens evne til at opretholde den korrekte temperatur selv under off-road kørsel, er der monteret et nyt kølergitter.
Dette nye gitter har lodrette lameller ligesom dem på Yamahas crossere, og er designet til at beskytte køleren mod snavs og emner, der kastes op af forhjulet.

Ténéré 700 World Raid vigtige features
To sidemonterede benzintanke med 23 liters kapacitet
Fladt rally-inspireret 2-delt sæde
5″ TFT instrument i farver med mobilnotifikationsforbindelse
USB type A
ABS med 3 trin du kan skifte imellem
Avanceret 43 mm KYB forgaffel, 230 mm vandring
Justerbar Öhlins styrdæmper
Piggyback-bagdæmper af aluminium, der tillader 220 mm hjulvandring
Høj vindskærm, let afmonterede sidevindafvisere og LED-blinklygter
Helt ny instrumentering og ny frontkåbe
Nye større fodhvilere med gummiindsatser, der er nemme at afmontere
3-delt motorbeskytter af aluminium
Nyt støbt motorophæng
Nyt kølergitter

Ténéré 700 World Raid/Ténéré 700/Ténéré Rally Edition fællestræk
Firedobbelt LED-forlygte, LED-baglygte
Flytbar forskærm (5 mm)
Dobbelte 282 mm wave bremseskiver for, Brembo-kalibre, ABS
245 mm bagbremseskive, Brembo-kalibre, ABS
Backbone/dobbelt rørramme i højstyrkestål
Bagsvinger af støbt aluminium
Lette 36-egrede aluminiumshjul
Oversize aluminiumsstyr
Pirelli Scorpion Rally dæk, 90/90-21 for, 150/70-18 bag
Momentstærk CP2 EU5 motor
Luftfilterkasse med fremadrettet indsugningstragt

Ténéré 700 World Raid farver, tilgængelighed og pris
Yamaha vil tilbyde den nye Ténéré 700 World Raid i to farvekombinationer. Icon Blue er
inspireret af fabrikkens racermotorcykler, og har blå kåbeplast og sidekåber med gule detaljer,
samt blå fælge. Midnight Black har et minimalistisk og seriøst look, og har helt sort kåbeplast og
sorte fælge.
Leveringerne til europæiske Yamaha forhandlere begynder fra maj 2022.
Priserne varierer afhængigt af område. Kontakt den nationale Yamaha distributør for fuld
information.

Indsat: (Næh, det behøver vi ikke. For vi kender jo allerede den danske pris).

Originalt Yamaha tilbehør og Adventurebeklædning
Yamaha har udviklet en række kits og individuelt originalt tilbehør, som giver Ténéré 700 World Raid-ejerne mulighed for let at gøre deres motorcykel endnu mere personlig og tilpasset det næste eventyr.
Kunderne kan bestille disse kits og tilbehør og få dem monteret af Yamaha forhandleren, allerede inden de afhenter deres nye motorcykel. Alle delene i kittene kan også købes enkeltvis, og ud over kittene omfatter listen over originalt tilbehør til alle versioner af Ténéré 700 også sidetasker af aluminium, forlygtebeskytter, vandtæt tanktaske og et Akrapovic udstødningssystem.
Yamahas Adventurebeklædning omfatter jakker og bukser til mænd og kvinder samt et udvalg af hættetrøjer, T-shirts, handsker og meget mere.
Serien er i konstant udvikling, og der tilføjes nye produkter hele året.

MyGarage app
Yamahas MyGarage app gør det hurtigt og nemt for kunderne at bygge en virtuel version af Ténéré 700 World Raid med et udvalg af originalt tilbehør, mens de sidder hjemme med deres smartphone eller computer.
Den gratis app giver brugerne mulighed for at tilføje og fjerne tilbehør for at skabe deres ideelle maskine, og det færdige resultat kan ses i 3D fra alle vinkler.
MyGarage eliminerer gætteriet ved at vælge hvilket tilbehør, der skal monteres og for at gøre tingene endnu nemmere kan kundens endelige valg sendes direkte til deres valgte Yamaha forhandler, som herefter monterer det valgte originaltilbehør på den nye Ténéré 700 World Raid.
For oplysninger om originalt Yamaha tilbehør og -beklædning eller MyGarage besøg www.yamaha-motor.eu (http://www.yamaha-motor.eu)

MyRide
Yamahas gratis MyRide app giver alle Ténéré 700 World Raid-kørere mulighed for at få mere nydelse og information ud af hver tur, uanset om det bare er en dagstur eller et eventyr verden rundt.
Den fås til iOS og Android enheder og registrerer og gemmer hver eneste tur.
Brugerne kan derefter oprette deres egen historie og tilføje billeder, der kan deles på sociale medier.
Kun Ténéré 700 World Raid har en CCU som arbejder sammen med MyRide, for at muliggøre mobilkonnektivitet samt vise tekstbeskeder og indgående opkald plus mobilens batteristatus på det 5″ store TFT farvedisplay.
MyRide giver alle Ténéré 700 World Raid-kørere mulighed for at se kørestatistikker, herunder tilbagelagt distance, højde, tophastighed, gennemsnitshastighed, acceleration og nedlægningsvinkel, så man kan sammenligne med andre kørere.
Systemet kan også gøre køreren opmærksom på tekniske problemer og tilmed informere en Yamaha forhandler eller en nærmere bestemt kontakt.

———————————————————



Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start