Dansk tv-vært går viralt
Den danske journalist og tv-vært Jes Dorph-Petersen er kendt af de fleste danskere, og er populært sagt “verdensberømt i Danmark”.
Men nu får berømmelsen yderligere et boost ud over landets grænser, og reel verdensberømmelse er pludselig et stort skridt nærmere.
For Jes Dorph var nemlig for ikke så forfærdeligt længe siden i karambolage med en engelsk motorcyklist, der tilfældigvis også er en kendt engelsk YouTuber.
Jes Dorph-Petersen’s berømmelse eskalerer
Jes Dorph’s nyligt eskalerende berømmelse i udlandet tog sin begyndelse, da YouTuber’en RoyalJordanian som har 1,49 mio abonnenter på YouTube, for få dage siden delte en video, hvor han dokumenterer et tilfældigt intermezzo med den kendte danske tv-vært ved Picadilly Circus i den engelske hovedstad London.
En video der i skrivende stund har 130.400 visninger, og som formentlig hurtigt får endnu flere.
Selv om den engelske YouTuber skriver, at vi skal beskyttes mod andres dumme handlinger, ser parternes møde i vores optik nu ikke specielt dramatisk ud, selv om Jes selvfølgelig ikke må gå når der er rødt.
Men det er sgu da lidt sjovt, at det lige netop skulle være vores egen Jes Dorph der optræder i videoen.
“En video af Jes Dorph-Petersen, der kommer i karambolage med en kendt youtuber på motorcykel, går lige nu viralt både i England og herhjemme”.
Sådan skriver Ekstra Bladet i artiklen Går viralt i udlandet: Fjols!, hvor du udover den pudsige historie med en kendt dansker, som nu får føjet yderligere berømmelse til sit CV, også kan læse Jes Dorph’s kommentarer til mødet med den engelske motorcyklist og YouTuber.
Det er så fedt at køre motorcykel, og her ser vi endnu et bevis på, at man får rigtig mange fantastiske, bizarre, pudsige og underholdende oplevelser i den sammenhæng.