DanCamper udvidet sortimentet, og tilbyder også salg af campingvogne
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Næsten ny campingforhandler i Hedehusene

DanCamper udvidet sortimentet, og tilbyder også salg af campingvogne
11/02-2013 kl. 12:24
Anslået læsetid: 2 Minutter

DanCamper har igennem flere år solgt Hymer og Chausson autocampere fra deres hovedkontor i Gedved ved Horsens. Det seneste år har de også forhandlet autocampere fra deres ny Sjællandsafdeling i Hedehusene. Nu har DanCamper udvidet sortimentet, og tilbyder også salg af campingvogne.

Anette Kallesøe fra DanCamper fortæller: ”Det har været et godt år for DanCamper. Der har været fremgang på alle fronter og vi er blevet taget rigtig godt  imod på Sjælland, så nu er vi parat til endnu et skridt frem ad. Vi har nu igennem et år forhandlet autocampere fra vores ny afdeling på Hovedgaden 532 i Hedehusene. Vi har i den periode haft et godt samarbejde med vores naboer på adressen, Campisternes Caravancenter, så da vi blev tilbudt at overtage campingvognssalget, tog vi en hurtig beslutning.”

Anette smiler lidt og fortsætter: ”Salg af campingvogne er jo noget helt nyt for os autocamperfolk, men da vi så samtidig fik mulighed for at ansætte en meget erfaren mand inden for feltet som daglig leder af vores Sjællandsafdeling, måtte vi slå til.”

Anette fortæller begejstret: ”Vi har ansat Freddy Sørensen, der er velkendt i den Sjællandske campingbranche. Freddy har mere end 25 års erfaring inden for salg af alt inden for camping. Om det er campingvogne, autocampere eller udstyr, ja – så ved Freddy en masse om det. Og at han så selv er aktiv campist, det er bare et ekstra plus.”

DanCamper har overtaget Campisternes Caravan Centers lager af Knaus og Tabbert campingvogne og vil fremover være forhandler af disse to mærker. DanCamper har også overtaget lageret af brugte campingvogne, så nu er der mulighed for at gøre en rigtig god handel uanset om man kigger efter ny eller brugt campingvogn eller en autocamper.

”Vi forhandler selvfølgelig Isabellas fortelte og telte til autocampere. Inden for andet udstyr har vi et rigtig godt samarbejde med både DCT og Camper. Skulle vi ikke lige have det ønskede udstyr på lager, bestiller vi det med glæde hjem” fortæller Anette.

”Vores kunder er meget positive over at vi nu tilbyder et bredere sortiment af produkter og har taget rigtigt godt imod de nye tiltag”, fortæller Anette og afslutter: ”Vi har altid haft som mål at være danskerens foretrukne autocamper forhandler og yde vores kunder den bedste service. Dette mål gælder selvfølgelig også inden campingvogns området.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start