Ny Honda Hawk 11 lige på trapperne? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Honda Hawk 11 lige på trapperne?

Præsenteres angiveligt 19. Marts
25/02-2022 kl. 20:28
Anslået læsetid: 3 Minutter

Opdateret 26/2 2022
Klik på link under billedet for at se en stump teaser video frigivet efter artiklen var publiceret.

https://hondago-bikerental.jp/bike-lab/mcs2022/news/detail.html?no=53117

Oprindelig artikel herunder
Rygtebørsen har længe summet om en ny Honda Hawk, som stort set alle gætter på, er baseret på den eksisterende Honda CRF 1100 Africa Twin.
En simpel googlesøgning på modelnavnet bringer et væld af bud på, hvordan sådan en model kunne se ud, men kan det virkelig passe, at rygtebørsen skulle ramme plet?
Og kan det virkelig passe, at nyheden skulle blive afsløret ved det 38. Osaka Motorcycle Show 19.-21. Marts 2022?
Det er der meget som tyder på, hvis man tillægger opslaget på sociale medier, som du kan se nedenunder nogen betydning.

Mere håndfast bevis
Men det er ikke kun på sociale medier MagaCin har opstøvet informationer om den interessante nye model fra Honda.
For vi har også nappet skærmdumpet nedenunder fra dette japanske Honda website.
Browserens oversættelse er anvendt for vores læseres bekvemmelighed.
At en ny Honda Hawk 11 skulle være baseret på Africa Twin, passer vel egentlig meget godt med henvisningen til, at “man fuldt ud mærker motorens hjerteslag og udstødningslyd”.

Der er altså tilsyneladende noget om snakken, og på websitet vi har sakset skærmdumpet fra, er der såmænd også et link til en nedtællingsside for Honda Motorcycle Show 2022, hvor det også skulle være muligt at få mere at vide om den nye Honda Hawk 11.
Se skærmdump i billedgalleriet over artiklen.
Beviserne for en snarligt kommende ny Honda Hawk hober sig altså op, og det giver vel egentlig også meget god mening, at udbygge konceptet som Honda indledte med Honda CMX 1100 Rebel og sidenhen den utroligt let tilgængelige og velkørende rejsemaskine Honda NT1100.

Spændende udvikling
Ved efterårets store mc-messe EICMA i Italien blev det slået helt fast, at en ny ultramoderne Honda Hornet er under udvikling.
Den glæder vi os ret meget til at se.
Men det kunne da egentlig godt være, at vi i første omgang skulle tage at varme op til, at se en helt anden nyhed fra Honda.
Vi har i hvert fald noteret 19. Marts i kalenderen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start