Indkaldelse til kontrol af AL-KO undervogne
Årsagen til kontrollen er at der er fundet uregelmæssigheder i belægningen på nogle bremsetromler som – i værste fald – kan medføre, at hjulboltene gradvist løsner sig. Det er derfor vigtigt at de omfattede vogne bliver kontrolleret.
Alle omfattede vogne indkaldes!
Alle omfattede Adria campingvogne er derfor – eller vil blive indkaldt via den forhandler hvor campingvognen er blevet solgt. Udgifterne til kontrol og eventuel udskiftning af bremsetromle, dækkes 100% af AL-KO.
Er din vogn omfattet?
Har du endnu ikke modtaget indkaldelse og kan du svare ja til nedenstående 3 spørgsmål?
1. Er din Adria en årgang 2013?
2. Står der AL-KO på undervognen / vangerne?
3. Er TOTAL-vægten på 1.700 kg eller derover?
Hvis du svarer ja til alle 3 spørgsmål bedes du kontakte den forhandler du har købt campingvognen for at forhøre dig. Hav ved denne lejlighed dit stelnummer parat (starter med ZY1…)
Såfremt du har spørgsmål i øvrigt omkring serviceindkaldelsen, er du velkommen til at kontakte Adria Danmark på tlf. 75 51 96 00.