Den sprit ny Harley-Davidson NIGHTSTER er i Danmark - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den sprit ny Harley-Davidson NIGHTSTER er i Danmark

The Harley-Davidson Experience Truck vender tilbage til Danmark i August
CO
04/05-2022 kl. 16:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ja vi er nok lidt sent ude, for The Harley-Davidson Experience Truck har faktisk holdt parkeret hos Cap’s Harley-Davidson Copenhagen hele dagen i dag, men den er der heldigvis også i morgen.
Og hvorfor er det interessant?
Det er det fordi interesserede dermed har mulighed for enten at prøvekøre eller se et udvalg af modeller fra Harley-Davidson på nærmeste hold, hvor der blandt de udvalgte modeller også findes to eksemplarer af den nye Harley-Davidson Nightster.

Du kan være blandt de første
Så her har et begrænset antal besøgende altså en mulighed for, at være blandt de aller første danskere, som kører den nye H-D Nightster, og alle andre har mulighed for at se motorcyklerne på nærmeste hold.
For at det skal lykkes i denne omgang, skal man altså møde op hos Cap’s Harley-Davidson Copenhagen i Roskilde i dag inden kl. 17.30, eller i tidsrummet 10.00-17.30 i morgen.

Det er med kort varsel, for nogle bliver det måske en logistisk umulig opgave, og andre synes måske de bor for langt væk.
Men det er der heldigvis råd for.
For The Harley-Davidson Experience Truck vender nemlig tilbage til Danmark senere på året, hvor den parkeres hos Cap’s Harley-Davidson Århus 9. og 10. August.
For at det ikke skal gå i glemmebogen, og for at sikre sig en mulighed for prøvekørsel, så ville det måske være en god ide, at registrere sig som interesseret på forhånd via dette link.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start