Camping vinter - Rejs til varmere himmelstrøg - Varme
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Gør som trækfuglene om vinteren

Rejs til varmere himmelstrøg
05/12-2013 kl. 13:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Mange mennesker drømmer om at gøre som trækfuglene og rejse sydpå om vinteren. Det kan dog være svært at få passet ind med børn og et fuldtidsarbejde. Men når børnene er flyttet hjemmefra og man trækker sig tilbage og skal nyde sit otium, åbner der sig helt nye muligheder.

Tit når man går på efterløn eller pension, drømmer man om at anskaffe sig fast bolig i Spanien, Frankrig, Italien eller andre steder hvor der er mere behagelige temperaturer i vinterhalvåret end i Danmark. Dette er dog en bekostelig affære og forbundet med en masse administration, udgifter og begrænsninger.

En bolig under sydlige himmelstrøg er ofte meget dyr og der er en masse administrative udgifter og opgaver forbundet med denne. Der er ejendomsskatter der skal betales, forsikring af ejendom eller lejlighed på samme måde som derhjemme og meget meget mere. Bare tænk på den daglige vedligeholdelse – både når man er i boligen, eller udgiften til vedligeholdelse når man er hjemme i Danmark og slet ikke bruger boligen.

Når man delvist bosætter sig i et andet land og køber ejendom der, skal man rette sig efter lokal lovgivning og samarbejde med de lokale myndigheder. Mange af os har, på et eller andet tidspunkt, været i kontakt med myndigheder i Italien, Spanien, Frankrig eller lignende land og de færreste af os har nok haft nemt ved at kommunikere med disse. Administration og procedurer er som regel langtrukne og fyld med bureaukrati og en masse papirarbejde.

Men det er faktisk muligt at opholde sig i udlandet hele vinterhalvåret uden alt det administrative besvær og samtidigt vinde en frihed, man ikke finder ved at købe fast ejendom.

En autocamper er for mange begrebet af den ultimative frihed. Man pakker sin camper med ens ejendele, fylder tanken op med diesel og et hav af oplevelser ligger forude og venter. Man har friheden til at køre sydpå om vinteren og forkæle krop og sind med sol og varme og samtidig have en feriebolig på hjul, man kan benytte året rundt – uden begrænsninger og administrativt besvær.

Der er mange fordele ved at vælge en autocamper frem for en fast bolig sydpå. Hvis man ikke længere kan lide naboerne eller der er blevet bygget et luksushotel der dækker ens, ellers så fantastiske, udsigt over middelhavet, kan man bare finde et nyt sted at slappe af og nyde livet. Heldigvis har en autocamper hjul under, så ferieboligen er mobil og uafhængig af nybyggerier og generende naboer. Man kan altid sikre sig den bedste udsigt og de sødeste naboer.

Administrativt er der ingen bøvl. Man betaler sin forsikring og andre udgifter, præcis som man betaler dem på sin bil derhjemme. Ellers er der ingen administrative besværligheder. Samtidigt, hvis bilen derhjemme står og ikke bliver brugt, kan man endda spare penge ved at afmelde den i den periode man rejser.

Det er også rart at komme hjem og fejre jul med familien i Danmark. Og en autocamper forhindrer ikke dette på nogen måde. Enten kan du vælge at tage turen nordpå i din autocamper, eller du kan lade den stå parkeret sydpå og tage et fly frem og tilbage. Der er mange steder den kan stå sikker på standby og være klar til endnu flere oplevelser. Faktisk tilbyder flere lufthavne sydpå langtidsparkering af autocampere til en rimelig penge og endda med shuttlebus fra autocamperparkeringen ind til lufthavnen.

En autocamper kan bruges som feriebolig året rundt både i Danmark og resten af Europa. Man har ikke begrænset sin ferie til at rejse sydpå om vinteren, men man kan nyde sit otium året rundt i hele Europa og altid få de bedste oplevelser.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start