Fiat mærker stigende privatleasingsalg
Det mærker man blandt andet hos Fiat, hvor leasing til private har været stærkt stigende de seneste måneder. Nu udvider Fiat sit leasingprogram, så det fremover bliver muligt at vælge mellem endnu flere Fiat modeller, blandt andet Fiat Panda, Fiat 500L og Fiat 500L Living.
Fiat kan konstatere et markant opsving på markedet for privatleasing, og det fejrer den italienske bilproducent med et stærkt udvidet privatleasingprogram. Hvis du er en af dem, der drømmer om at køre det nye år i møde i en af Fiats mange charmerende biler, er der derfor gode grunde til at kigge forbi din lokale Fiat forhandler inden nytår.
”Vi oplever, at privatleasing igen er blevet attraktivt for danskerne. Privatleasing er en meget nem måde at have bil på, fordi man slipper for at bekymre sig om værditab, service og uforudsete udgifter. Vi vil gerne fejre, at privatleasing atter er i fuld fremgang, og derfor ser vi frem til at kunne tilbyde et endnu større udvalg af leasingmodeller til priser, der er blandt de bedste på markedet,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Fiats privatleasingprogram tilbydes i samarbejde med Alm. Brand Leasing, hvor den administrerende direktør, Thomas Lindgren Mortensen, også har bidt mærke i, at kunderne i stigende grad efterspørger Fiats bilmodeller:
”Der er ingen tvivl om, at Fiat har godt fat i de danske leasingkunder. Vores kunder er generelt meget bevidste om, hvilken bil de ønsker at køre i, og mange henvender sig til os med et konkret ønske om at lease netop en Fiat model. Det er de traditionelle fordele som økonomisk stabilitet, lav førstegangsydelse og intet værditab, der tiltaler leasingkunderne, og det gælder på tværs af hele sortimentet”.
Attraktive privatleasingpriser
Med Fiats udvidede privatleasingprogram har du mulighed for at lease en af de mange charmerende livsstilsbiler fra Fiat 500 familien. Med en førstegangsydelse på 9.995 kr. kan du sætte dig bag rattet i den rummelige familiebil Fiat 500L Living med mulighed for 7 sæder, eller Fiat 500L med en månedlig ydelse på henholdsvis 3.395 kr. og 3.095 kr. Du har også mulighed for at lease den charmerende Fiat 500 fra blot 4.245 kr. i førstegangsydelse og 1.995 kr. om måneden.
Som noget helt nyt kan du også sætte dig bag rattet i den populære 5-dørs Fiat Panda med en attraktiv privatleasingaftale med en førstegangsydelse på kun 4.245 kr. og en månedlig ydelse på 1.995 kr.
Alfa Romeo kan ligeledes friste med en yderst attraktiv privatleasingaftale og tilbyder lige nu den smukke Alfa Romeo Giulietta med det omfangsrige og sportslige Distinctive udstyr til bare 14.995 kr. i førstegangsydelse og 3.595 kr. om måneden.