Opel Meriva - Over 26 km/l i ny Opel Meriva
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Over 26 km/l i ny Opel Meriva

En ny opdateret Meriva får debut i Danmark i begyndelsen af marts
16/01-2014 kl. 11:30
Anslået læsetid: 2 Minutter


Priserne er klar, og billigste version kan stadig købes til 189.990 kr.

Nye mere miljøvenlige motorer, et nyt infotainmentsystem og nyt frontdesign er de vigtigste ændringer på den nye kompakte MPV Opel Meriva, der får debut hos de danske Opel forhandlere i marts måned. Priserne starter ved 189.990 kr. for 1,4 med 100 hk. Meriva er en af de mest alsidige biler i Opels program med stor vægt på ergonomi og enkel betjening. Bagsædet kan ændres fra tre sæder til to sæder, så der bliver ekstra plads til skuldre og ben, hvis behovet kun er transport af fire personer. Og de baghængte døre gør det ekstra nemt at komme ind og ud af bilen fra bagsædet eller at fastgøre et barn i en barnestol. Meriva er da også den eneste bil, der i sin helhed er certificeret af den tyske AGR organisation bestående af uafhængige læger og kirurgpraktikere.

Opels nye 1,6 liters dieselmotor har fundet vej til Meriva, hvor den i første omgang findes med en ydelse på 110 hk og 136 hk begge med et forbrug på 22,7 km/l koblet til en seks trins manuel gearkasse. Senere følger en endnu mere økonomisk udgave af denne motor, der kan køre helt op til 26,3 km/l efter EU-normen ved blandet kørsel. Mest økonomiske benzinmotor er 1,4 turbo med 120 hk, der kører 18,5 km/l opgjort efter EU-normen.
Samtlige benzinmotorer overholder allerede nu den nye Euro 6 emissionsnorm, der træder i kraft i løbet af 2015. Det samme er tilfældet med den nye 1,6 CDTI dieselmotor. Både fem og seks gearkasserne til Meriva er forbedret, så de er blevet mere letgående og præcise i gearskiftene.

I kabinen er den største ændring et nyt Intellilink infotainment- og navigationssystem, der er ekstraudstyr. Det nye Intellilink system består af en syv tommer farveskærm med aux- og USB-indgang samt Bluetooth forbindelse med mulighed for audiostreaming. Udvendig får Meriva LED kørelys og LED baglygter som muligt ekstraudstyr.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start