Audi A4, A5 og A6 - Nye ultra modeller fra Audi
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye ultra modeller fra Audi

Med imponerende effektivitet
08/02-2014 kl. 15:15
Anslået læsetid: 3 Minutter

Audi udbygger sin ultra strategi med 11 nye modeller: I modelrækkerne A4, A5 og A6 lanceres særligt effektive motorvarianter. Motoren er en ny, kraftfuld 2.0 TDI med en ydelse på 136 hk, 163 hk og 190 hk, og afhængigt af modellen udleder den pr. kilometer kun mellem 104 og 119 gram CO2.

Betegnelsen ultra står for bæredygtig mobilitet, som er fuldt ud anvendelig i dagligdagen. Med en brændstoføkonomi ved blandet kørsel på 21,7 til 25,6 km/l og CO2-emissioner på 104 til 119 gram pr. kilometer hører de nye ultra modeller fra Audi til de mest effektive biler i segmentet – helt uden begrænsning af køredynamikken og den velkendte komfort.

Audis øverste udviklingschef Prof. Dr. Ulrich Hackenberg: “Den nyeste TDI-teknologi, yderst effektive gearkasser, avanceret udstødningsefterbehandling – alt det ser kunden næsten ikke noget af, men han mærker det på den kraftfulde acceleration og takket være et ekstremt lavt forbrug også, når der skal betales på tankstationen. Audi ultra-modellerne imponerer med store fordele i dagligdagen – det er det, som kunderne vil sætte pris på.”

Den på mange områder nyudviklede 2.0 TDI anvendes i A4-, A5- og A6-familien – og den kombinerer effektivitet og kraft på forbilledlig vis. Det store drejningsmoment (320 og 400 Nm) sikrer også ved lave omdrejningstal en sportslig kraftudfoldelse med et lavt brændstofforbrug.

Et innovativt, yderst effektivt SCR-system renser udstødningen for kvælstofilter. Ved hjælp af dette tiltag opfylder de nye ultra modeller naturligvis den fremtidige Euro 6-udstødningsnorm, samtidig med at brændstofforbruget reduceres.

Som standard har ultra modellerne en manuel gearkasse, der har fået en lidt højere udveksling i de højeste gear. Til A6 fås der som ekstraudstyr en innovativ S tronic-gearkasse, som forbedrer brændstoføkonomien ved blandet kørsel yderligere til 22,7 km/l (21,7 km/l for Avant-modellen). Det svarer til en CO2-emission på kun 114 gram pr. kilometer (119 gram for Avant-modellen). Der starter en ny generation med denne komplet nyudviklede dobbeltkoblingsgearkasse. Den imponerer med høje virkningsgrader samt særdeles hurtige og komfortable gearskift. Innovationerne omfatter en minimeret indre friktion, en yderst effektiv olieforsyning og et centrifugalkraftpendul – det udligner uønskede svingninger og gør det muligt at køre med meget lave omdrejningstal samtidig med et lavt støjniveau. En harmonisk trininddeling af gearene i samspil med den store spredning sørger for komfortabel kørsel. Både den 7-trins S tronic-gearkasse og den 6-trins manuelle gearkasse overfører kræfterne til forhjulene.

Det standardmonterede start-stop-system og førerinformationssystemet med effektivitetsprogram yder et vigtigt bidrag til effektiviteten i de nye ultra-modeller fra Audi. På A4 og A4 Avant er målrettede ændringer af aerodynamikken og et sænket karrosseri desuden med til at optimere brændstofforbruget.

Denne kombination af effektivitetstiltag giver banebrydende forbrugs- og emissionstal: op til hele 25,6 km/l (kun 104 g/km) for A4 Limousine (136 hk), 23,8 km/l (109 g/km) for A4 Avant (136 hk) og A5 Coupé (163 hk) samt 23,3 km/l (111 g/km) for A5 Sportback (163 hk). Lidt senere kommer A5 Sportback 2.0 TDI ultra med en ydelse på 136 hk. A6 2.0 TDI ultra opnår uden begrænsninger i udstyret den særligt lave CO2-emissionsværdi på 114 g/km (117 g/km med manuel gearkasse), og den kører 22,7 km/l ved blandet kørsel (22,2 km/l med manuel gearkasse). Dens Avant-søstermodel kører uafhængigt af gearkassen imponerende 21,7 km/l (kun 119 g/km).

Audis ultra modelpalette omfatter også A3 1.6 TDI ultra, der netop er lanceret til priser fra kr. 283.500. Den kører 31,3 km/l ved blandet kørsel (85 gram CO2 pr. kilometer). Audi A6, A5 og A4 ultra kan leveres i løbet af foråret.

Alle ultra modeller kan genkendes på en diskret modelbetegnelse på bagenden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start