Renault fastholder fokus på grøn teknologi - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Renault fastholder fokus på grøn teknologi

Renault øger i første halvår af 2022 andelen af el-og hybridbiler markant i forhold til 2021, og viser stærke resultater på et udfordret marked med faldende salg.
17/07-2022 kl. 23:16
Anslået læsetid: 2 Minutter

Sidste år offentliggjorde Renault, at de ønsker at kunne levere det grønneste modelprogram i Europa i 2025.
Målet er ganske enkelt, at mindst 65 % af alle Renault biler der sælges om blot tre år, skal være el- eller hybridbiler, og i en pressemeddelelse fortæller Renault Danmark, at salgstallene fra første halvdel af 2022 viser, at producenten er godt på vej.

I første halvår 2021 udgjorde el- og hybridbiler 26% af det samlede salg hos Renault, og her et år senere er det tal steget til hele 36%. 
Samtidig sælges bilerne i stigende grad direkte til de private kunder, som nu aftager 53% af alle Renault biler.
Det er en stigning på 13% i forhold til samme periode i 2021, hvilket er yderst positive tal i disse tider. For på et marked hvor brændstofpriserne konstant stiger, kigger kunderne mere og mere i elbilernes retning, og allerede nu er Renault altså ret godt repræsenteret i forhold til elbiler.
På det internationale marked er der hele fem modeller til salg på ren el fra Renault.

Ifølge Renault Danmark fortsætter Renault Zoe med et fornuftigt salg trods det, at modellen efterhånden har nogle år på bagen, mens Twingo E-Tech Electric udgør over halvdelen af de Twingo, der eksempelvis sælges i Frankrig.
Samtidig er Megane Electric på vej til at indfri forventningerne med 20.000 ordrer allerede nu, og når det gælder køretøjer til erhvervslivet, så har Renault for nyligt lanceret Renault Master med et større batteri og længere rækkevidde.
Og den helt nye Renault Kangoo E-TECH Electric har netop også set dagens lys.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start