Salgsmedarbejder søges til MagaCin og 123
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt salgsjob hos MagaCin og 123

Vores salgsafdeling skal styrkes. Derfor søges en dynamisk sælger.
31/08-2017 kl. 00:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

MagaCin og 123 har vokset sig store. Derfor søges en dynamisk salgsmedarbejder til styrkelse af vores salgsafdeling.

Din primære opgave er, at udvikle serviceniveau, ydelser og løsninger samt optimere salget og indtjeningen. Du vil selvstændigt være ansvarlig for, at sælge løsninger til en lang række af store, mellemstore og mindre danske virksomheder indenfor motorcykel, camping og bilbranchen.

Vi hjælper vores kunder med fleksible annonceløsninger og andre relevante ydelser og løsninger. Løsningen er fleksibel og bliver skræddersyet til den enkelte kunde. Du får dit eget salgsbudget, og kører til dagligt ud fra din egen bopæl, men er tæt knyttet til afdelingen i Silkeborg. Vores kunder er fordelt over hele landet.

Arbejdsopgaver:

Analyse, udarbejdelse og eksekvering af kampagner og kundeløsninger

Dagligt ansvar for kundeportefølje – kunder i længere kontraktforhold

Opbygge langvarige og værdiskabende relationer med kunderne

Generere salg via opstart af nye kunder og prøveordninger

Være sparringspartner og problemløser for vores kunder

Sikre en systematisk vedligeholdelse og udvikling af kundeforholdet

Sikre en kontinuerlig vækst i omsætning til såvel nye som nuværende kunder

Forhandling af kontrakter, priser og løsninger

Vi forventer, at du:

Har erfaring med salg – Eller lign.

Er analytisk stærk og strategisk tænkende

Har et højt personligt drive samt vilje og evner til at skabe resultater

Er udadvendt og god til at udvikle og vedligeholde relationer

Har stærke samarbejdsevner og værdsætter dynamikken i et team

Vi tilbyder:

En særdeles attraktiv lønpakke med provisionsaftale

En selvstændig og afvekslende hverdag

Høj faglig og personlig udvikling

En høj grad af inddragelse og indflydelse

Dygtige og kompetente kolleger

En uformel organisation med fokus på at skabe resultater

En god balance mellem arbejde og fritid

Hos MagaCin og 123 værdsætter vi medarbejdere, der er ansvarsbevidste, arbejder selvstændigt og som frem for alt kender betydningen af god kundeservice. Som medarbejder hos MagaCin og 123 får du en hverdag med et rart arbejdsmiljø sammen med gode kolleger, udfordringer og gode muligheder for at vokse inden for organisationen.

MagaCin og 123 er en af Danmarks største motormedier og motor-annoncepladser. MagaCin og 123 er en virksomhed ejet af de to grundlæggere, med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Jes Møller Simonsen ([email protected]), eller Tommy Rønn ([email protected])

Tlf.: 3131 7585

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start