Nissan er det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nissan er det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa

Nissan kører ind på en topplacering som det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa
21/07-2015 kl. 14:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

 – Nissan afslutter årets første halvdel som det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa

 – Et salg på 384.726 biler i de første 6 måneder af 2015 svarende til en stigning på 4,3 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år

 – Succesen skyldes Nissans mest sammenhængende og stærke modelrække i mærkets historie

Nissan offentliggjorde i dag rekordhøje salgstal i de første 6 måneder af 2015, hvilket gør Nissan til det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa. I de første 6 måneder af 2015 er der opnået et salg på i alt 384.726 biler, hvilket svarer til en stigning på 4,3 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Antallet af indregistreringer af nye biler steg ligeledes voldsomt i første halvdel af 2015 på en række volumenmarkeder, herunder Storbritannien (+34 %), Spanien (+18 %) og Tyskland (+11 %)*, hvor salgstallene steg i forhold til Nissans største konkurrent. Nissans markedsandel i Europa er opnået takket være et vedvarende højt salg af Nissan Qashqai og den 100 procent eldrevne Nissan LEAF, og dette gør, at Nissans markedsandel i Europa nu er på 4,2 procent.

Denne succes følger i hælene på rekordåret 2014 – et år, hvor Nissan Europe opnåede det største salg og den største markedsandel i mærkets historie med et salg, som har været stigende 5 år i træk. Og væksten ser ud til at fortsætte i 2015. Så sent som i denne måned kunne Nissans fabrik i Skt. Petersborg – hjemstedet for den nye X-Trail – fejre produktionen af bil nummer 200.000, hvilket gør fabrikken til den hurtigst voksende fabrik i Rusland. Dette skete samtidigt med, at salget af personbiler i Italien øgedes med mere end 23 % i årets første halvdel med 32.611 solgte eksemplarer.

Senior Vice President for salg og marketing hos Nissan Europe, Guillaume Cartier, hilste nyheden velkommen med denne udtalelse: “Det, som vi foretager os med vores mærke, vores produkter og med vores kundeserviceløfte, fungerer tydeligvis. Vi er rigtig glade for, at kunderne fortsat sætter deres lid til Nissan og dermed gør os til det bedst sælgende asiatiske mærke i Europa. Vi forsætter med at udfordre os selv, så vi kan give vores kunder noget mere – flere valg, mere værdi og produkter, der er mere innovative og spændende.”

Han tilføjede: “Disse resultater er virkelig et bevis på vores engagement i kvalitet, præstationer og i at levere den nyeste teknologi til flest mennesker – først.  I år er vi stolte over at kunne fejre Nissan LEAFs 5-års fødselsdag. Med 184.000 solgte eksemplarer på verdensplan og en kundetilfredshed på over 93 procent er LEAF fortsat den mest solgte elbil. Uden den opbakning, vi har fået fra vores ansatte, kunder, forhandlere, partnere og leverandører, havde vi ikke kunnet opnå denne bemærkelsesværdige succes, så dette er virkelig et historisk øjeblik for alle med en relation til Nissan.”

Med 2,5 millioner solgte eksemplarer fortsætter salget af Nissan Qashqai også med at sætte nye rekorder. Storbritannien, som er hjemsted for den europæiske produktion af den prisbelønnede Qashqai, har også haft et stærkt år med et salg på 88.000 biler i årets første 6 måneder, hvilket betød den største markedsandel inden for personbiler nogensinde i mærkets historie. Dette fænomen sås også i Frankrig, hvor Nissan opnåede sin højeste markedsandel nogensinde på 3,7 procent i de første 6 måneder af 2015.

Nissan foretager betydelige investeringer i forskning og udvikling og har tradition for at levere dristigt design, høj kvalitet og tilgængelig teknologi til alle, hvilket underbygger Nissans værdier innovation og begejstring. Resultatet af disse investeringer kan ses i den førerposition, vi har fået i crossover-segmentet med lanceringen af X-Trail og Juke.

* De anvendte værdier er registreret i overensstemmelse med gældende industristandarder og stammer fra officielle nationale kilder.

Jan – jun 2014 Jan – jun 2015
Antal solgte Nissan biler 368.314 384.726

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start