Kun få Hobby De Luxe Edition tilbage
Der er kun få Hobby De Luxe Edition Campingvogne tilbage i Danmark. Sådan lyder meldingen fra den danske importør. Hobbys kampagne campingvogne har vist sig at være langt mere populære end forventet i Danmark.
”Hobby De Luxe Edition serien har ramt plet på det danske marked,” lyder det fra Ib Langkjær fra Campex, der er dansk importør af Hobby campingvogne. ”Der blev taget mange campingvogne fra denne serie hjem til Danmark, men serien er alligevel ved at være udsolgt hos de danske Hobby-forhandlere. Der er stadig nogle få Hobby De Luxe Edition campingvogne tilbage i Danmark. Men man skal nok være hurtig, hvis man vil nå at købe en af dem. Ellers kan man risikerer at måtte vente helt til juni/juli 2016, hvis man vil have en af de eftertragtede campingvogne, ” fortæller han.
Den populære De Luxe Edition serie består af fem modeller, der især henvender sig til campister, der lægger vægt på et moderne og sporty design. Hobby har med den nye serie efterstræbt at lave nogle campingvogne, der er smarte, godt indrettede og hyggelige på samme tid.
Udstyr og indretning gør Hobby populær
Det er dog ikke kun De Luxe Edition-serien, som sælger godt i Danmark. De to nye kampagnemodeller Hobby De Luxe 495 UL og Hobby Prestige 620 CL har også været en stor succes bland danske campister.
Hos forhandlerne og Campex forklares den store interesse for de to modeller med, at det flotte design, indretningen og den attraktive pris har gjort netop den lette rejsevogn Hobby De Luxe 495 UL så populær, mens Hobby Prestige 620 CL er en stor og meget rummelig campingvogn, der både kan anvendes som rejsevogn og som fastliggervogn. Begge er indrettet med enkeltsenge, og begge leveres med en omfattende udstyrspakke.
”Det omfattende udstyr er helt klart en medvirkende faktor til at Hobby De Luxe 495 UL er blevet så populær. At campingvognen leveres med udstyr som kraftig aksel, gulvtemperering, tv-holder, udvendigt stik til TV og strøm, alufælge samt sengeudvidelse falder absolut i vores kunders smag. Men den lave vægt, det flotte design og indretningen er også med til at netop denne model er blevet så populær,” forklarer Jan Henneberg Mikkelsen fra Hinshøj Caravan.
”Vi er lidt overraskede over at det er to så forskellige campingvogne, der netop er gået hen og blevet så populære,” siger Ib Langkjær. ”Hvor Hobby De Luxe 495 UL er en let rejsevogn, så er Hobby Prestige 620 CL en meget rummelig campingvogn med enkeltsenge. Kampagnemodellen 620 CL bliver som standard leveret med centralvarme, gulvtemperering, TV Holder, sengeudvidelse, TV holder og opvejet til 2200 kg. Alt dette får man for 204.950 kroner.”
Europas mest sælgende campingvogn
Det er dog ikke kun i Danmark at salget af Hobby går så godt. Hobby cementerer i øjeblikket sin position som Europas mest sælgende campingvogn. Medvirkende til denne succes er helt sikkert Hobby De Luxe Edition, som er en ny serie af kompakte campingvogne med lækker indretning og god komfort. Der er fem modeller i serien, med enkeltsenge, dobbeltsenge og køjesenge.