En ny hobby blev en brugt Hobby
Så kom vognen hjem. Den har stået længe og ventet på at blive gjort klar ved forhandleren. Men nu er tiden endelig kommet, og vognen står nu nede på vores parkeringsplads.
Vognen er en Hobby 450 UB_UF årgang 2000. Den er et kompromis dannet af mange parametre. Dels passer den til vores bil, som kun er godkendt til 1.300 kg og dels vil vi ikke købe en nyere, da vi endnu ikke er sikre på, at det bliver fremtidens ferieform for os. Men der er meget andet der har spillet ind. Nu blev det denne vogn og vi er glade for vores valg.
Vi er en familie på 4 voksne. Far , mor og 2 drenge på 18 år hver. Vi plejer at tage på ferie sammen til mange forskellige destinationer med bil, fly, eller andet. Tidligere også før vi fik børn, rejste vi også Europa tyndt med telt og bil. Min første oplevelse med camping var i Silkeborg i sommeren 1978. Senere er det blevet til det meste af Vesteuropa sammen med min kone til Tyskland/Frankrig da børnene var små.
Nu er drengene blevet så store, at interessen fra deres side er dalet en smule. Usikkerheden om hvor længe de kan holde os ud, begynder at nage. Sådan er det med store børn. Derfor valgte Anne og jeg at anskaffe en campingvogn.
Løsningen med en campingvogn er smart, da drengene selv kan tage hjem, uanset hvor i landet vi befinder os, hvis de får andre planer undervejs. Vi to gamle kan så fortsætte, som vi ønsker uden at afbryde vores ferie af den grund. .
Men det er alt sammen fremtid. Lige nu er opgaven at få styr på Hobbyen. Vi købte vognen hos Kronjyllands Camping- og Marinecenter. Sælgeren Knud Erik, satte os ind i detaljerne om vognen. Det var alt fra sammenkobling, rullemarkise, køkken, strøm til varme og gas og meget andet. Anne kunne slet ikke forstå, at jeg kunne overskue alt det han fortalte. Men det var nu ikke et problem – troede jeg.
Hjemkommet måtte jeg konstatere, at der alligevel var flere knapper i vognen, end jeg kunne huske. Flere af dem gav ikke mening?
Jeg måtte sågar ringe tilbage til sælgeren for liige at få gentaget, hvordan man åbner noget så banalt som et køleskab.
Nå, Anne tror stadig jeg kan huske det hele også selv om jeg senere måtte ringe til forhandleren for at sikre mig, at den nye regulator nu passede til min gasflaske.
Nu har jeg i hvert fald styr på det hele – tror jeg nok?
Jeg ved i hvert fald, at vognen har en del mangler. Dels skal der gas i flasken, hvis køleskab og komfur skal fungere optimalt. Dels skal der strøm på vognen. Vi har strøm fra el-nettet, men vi vil gerne have mulighed for at have strøm på rastepladser til lys og lidt computer. Derfor skal vi have anskaffet os et batteri og en god lader.
Jeg havde egentlig tænkt mig, at vi skulle have et solcelleanlæg. Vi er dog nået frem til den konklusion, at vi ikke vil ofre for meget på den gamle vogn. Det var faktisk også på råd fra sælgeren – det er god rådgivning.
Sagen er, at vi vil købe os en nyere vogn næste år, hvis den her ferieform kommer til at tiltale os. Til den tid kan vi anskaffe os solceller, vindmøller, movere, kæmpe batterier, gulvvarme med vand, automatiske støtteben, oppustelige fortelte og alt det andet sjove. Men altså ikke til den gamle slidte dame, Fru Hobby.
I den kommende tid vil jeg her på siden fortælle lidt om vores oplevelser som nye “vognejere”. Det bliver ikke en blog, men mere en fortælling om alle de udfordringer, der er i og uden for vognen.
