Helt nye Nissan Micra: revolutionen er begyndt
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Helt nye Nissan Micra: revolutionen er begyndt

Micra i en ny udgave sætter nye standarder for dynamik, stil og teknologi i B-segmentet
29/09-2016 kl. 14:27
Anslået læsetid: 5 Minutter

 – Imponerende design udtrykker Nissans nye tilgang til Micra

 – Nissans Intelligent Mobility-vision realiseres med avanceret teknologi fra højere segmenter inkl. automatisk nødopbremsning, og vognbaneassistent, der er en del af Nissan Intelligent Mobility

 – Downsizede motorer og avanceret aerodynamik leverer effektive og 

adrætte præstationer

 – Kunderne kan vælge iøjnefaldende lakfarver og individualiseringsmuligheder

Nissans helt nye Micra præsenteres på 2016-udgaven af biludstillingen i Paris – en helt ny definition af, hvad Micra er, og den er lige så vovet, som den er revolutionær.

Bilen henvender sig det europæiske marked, som er verdens største marked for biler af hatchback-typen, og 5. generation af Micra er designet til at skabe opmærksomhed med en dramatisk karakterlinje i hele bilens længde. Den er lavere, bredere og længere end forgængeren, og den har mere plads i kabinen. Den har også avancerede nye turbomotorer, et adræt karrosseri og hele pakken af innovative sikkerhedsfunktioner.

”Da den første Micra kom på markedet for over 30 år siden, var den en revolution i segmentet for små hatchbacks, og den åbnede et helt nyt kapitel for Nissan. 5. generation af Micra er lige så revolutionerende, og den vil øge forventningerne til, hvad en hatchback kan og skulle kunne levere til kunderne”, udtalte Carlos Ghosn, som er CEO hos Nissan Motor Company. ”I hjulsporet fra markante biler som Qashqai og Juke forstærker den nyeste Micra Nissans førerposition inden for bildesign. Den viser også vores ønske om at konkurrere i det øverste lag af det europæiske B-segment – det største og mest konkurrenceprægede B-segment i verden”.

Design

I tråd med konceptbilen Sway, som blev præsenteret på biludstillingen i Geneve i 2015, er den nye Micra et udtryk for Nissans nyeste designsprog med et signaturdesign og et emotionelt udformet karrosseri. De designmæssige detaljer omfatter den markante V-motion-kølergrill, hvorfra den skarpe linje forløber hele vejen til bilens bagende, boomerangformede lygter og det flydende tag – endnu en Nissan designsignatur – som skaber en luftig følelse. Af andre detaljer kan nævnes bagdørshåndtag skjult i C-stolperne og en forlænget taglinje, som omfatter en spoiler til gavn for både bilens aerodynamik og æstetik.

Det dramatiske look matches af et udvalg bestående af 10 forskellige lakfarver. Udvendigt og indvendigt individualiseringsudstyr gør det muligt at konfigurere 125 forskellige varianter, så ejerne kan give deres nye Micra sin helt egen stil.

Der er lagt stor vægt på komforten for føreren med en lavere køreposition, som giver en følelse af større tryghed. Det er nemt for alle typer af førere at finde den perfekte køreposition takket være bedre indstillingsmuligheder for sædet, det multijusterbare rat og den optimale placering af pedaler og gearstang. Bilens større bredde og akselafstand betyder, at pladsen i kabinen er blandt de bedste i klassen. Det vingeformede instrumentpanel giver kabinen et let, elegant og rummeligt udtryk.

Teknologi i bilen

Den helt nye Micra er den første Nissan i B-segmentet med et så omfattende niveau af avancerede sikkerhedsfuktioner i alle udstyrsversioner, hvilket realiserer Nissans Intelligent Driving. Som den første bil i segmentet byder den på en vognbaneassistent, som ellers normalt kun fås til større biler. Automatisk nødopbremsning med registrering af fodgængere, som tilbydes for første gang til Nissans biler på det europæiske marked, intelligent Around View Monitor, skiltegenkendelse, automatisk fjernlys og advarsel om biler i den blinde vinkel. Tilsammen udgør disse avancerede sikkerhedsfunktioner byggestenene til selvkørende biler, og de er en integreret del af Nissans Intelligent Mobility.

Et eksklusivt touch til den helt nye Micra er det helt nye Bose® Personal®-soundsystem med seks højttalere, som er udviklet i tæt samarbejde med Nissan. Dette banebrydende soundsystem er optimeret til føreren med to Bose UltraNearfield™-højttalere kombineret med Bose PersonalSpace™ Virtual Audio Technology integreret i førerens nakkestøtte, hvilket giver en intens lytteoplevelse. De øvrige personer i bilen kan nyde godt af nye Bose Super65-højttalere i fordørene, der leverer kraftfulde præstationer i de lave toneområder, og diskanthøjttalere i A-stolperne, der leverer en enestående ren lyd.  

Den helt nye Micra har et 7” centralt farvedisplay med adgang til audiosystem, navigationssystem, mobiltelefon, downloadning af apps og Siri-stemmebetjening via Apple CarPlay.

Undervogn og drivlinje

Den helt nye Micra har Active Ride Control, som forbedrer kørekomforten, og Active Trace Control, som reducerer understyring og forbedrer køreegenskaberne – det giver føreren køreglæde og sikkerhed. Det er Innovationer, der indtil nu kun har været tilgængelige til Nissan Qashqai og X-Trail. Et nyt elektrisk servostyringssystem, som giver en bedre styrefornemmelse og bedre respons, er også tilgængeligt.

Der har været stor fokus på at reducere støjen i kabinen. Forbedringerne omfatter optimering af bilens aerodynamiske præstationer samt lydisolering. Med kombinationen af den kombinerede tag- og sidespoiler har man opnået fremragende aerodynamisk effektivitet. Det har resulteret i, at den nye Micra har en Cw-værdi på blot 0,29 – det er topniveau for en hatchback.

Motorernes effektivitet har også været et centralt punkt i udviklingen af 5. generation af Micra. Fra lanceringen vil den kunne fås med en 0,9-liters 3-cylindret benzinmotor med turbo og en 1,5-liters dieselmotor, der begge har en ydelse på 90 hk samt en 1,0-liters benzinmotor uden turbo, der yder 73 hk, som snart vil kunne fås. Disse motorer udgør sammen med den effektive aerodynamik endnu et skridt fremad for Nissan Intelligent Power.

5. generation af Micra vil revolutionere kundernes forventninger i B-segmentet ved at introducere en unik kombination af imponerende design, ny intuitiv teknologi og adrætte præstationer. Bilens imponerende design og udvalget af dristige farver vil få bilen til at skille sig ud fra mængden, og kabinens rummelighed og avancerede funktioner vil appellere til kunder, der ønsker mere fra deres hatchback i B-segmentet, eller som vælger downsizing.

Den nye Nissan Micra vil blive produceret i Europa på Renault fabrikken i Flins i Frankrig som en del af samarbejdet i Renault-Nissan-alliancen. Salget i de nordiske lande starter fra maj 2017.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start