Ny Hyundai i30
Hyundai sætter en ny milepæl i deres modelprogram med en ny generation i30. Den nye model er et svar på efterspørgslen for nye teknologier som er integrerede i bilen. Individualitet og felksibiletet er målet, at skabe en bil til alle. Det skal være et tilgængeligt og tiltalende design og den skal være god at køre i, udtaler Jochen Sengpiehl, vicepræsident for marketing hos Hyundai Europa. Vi vil levere up-to-date informationskilder og tilslutningsmuligheder som indfrier nutidens digitale indfødte og moderne kunders behov.
Stadig med 5års ubegrænset garanti på produktet, hvilket i sig selv understreger at byggekvaliteten er høj. Bilen er lækkert designet og indeholder en optimal sikkerhedspakke. For at skabe en bil der er beregnet til alle, skal der kigges på en bred vifte af kunder for at skabe størst interesse. En komfortabel køreoplevelse er en væsentlig del, men ikke mindst designet. Motorudvalget spænder fra 100 – 140hk. Ideen er Hyundai Motor DNA Europa, tilpasset den europæiske forbrugers efterspørgsel.
Den nye generation af Hyundai i30 er udviklet og afprøvet under alle tænkelige europæiske forhold. Test på offentlig vej i hele Europa, lige fra den koldeste vinter i nord, trailer test i Alperne, det varmeste vejr i syd Spanien og test på de mest krævende racerbaner i verden. Gemene holdbarhedstests for at sikre holdbarheden og dermed kunne garantere at produktet virker.
Hyundai er stadig et ungt mærke i Europa med omkring 25år på markedet. I starten var det prisen der afgjorde kundernes køb. Den tid er forbi, Hyundai satser på at bliver den anden mest solgte Asiatiske bil Europa.
Designet udvendigt på den nye generation er selvsikker og udtryksfuld. Flotte linier giver indtryk af en ny generation. LED lys i tre projektorer foran og yderligere tågelygter integreret i kofangeren, kørelyset er en række LED pærer i kofangeren som giver et futuristisk design præg. Det er tidens design der præger modellen. Luftmodstands koficienten er på 0.30, hvilket betyder at modellen er fornuftigt aerodynamisk.
Der vælges imellem 12 forskellige farver: Stargazing Blå, Micron Gray, Phantom Black; og syv metalliske valg: Demitasse Brown, Intens Kobber, månesten, Fiery Red, Platinum splint, Ara Blå og Hvid Sand plus to solide valg: motor Rød og Polar White. (enkelte farver kan ikke fås i DK) Indvendig er der tænkt på det praktiske. Der er rat med varme og integration af knapper, integreret GPS og multimedie display i 8” med flere tilslutningsmuligheder, klima og temperaturregulering mm.
Der er masser af plads til passagererne og bagagen og ikke mindst et godt stort bagagerum på 395liter. Valgfrit panorama soltag som giver endnu mere følelse af rummelighed. 3 forskellige farver i interiøret: Oceanids sort med to forskellige stof sæde optioner eller sorte lædersæder, en to tone kombination af Slate Grey og Oceanids sort med stof eller læder sæder med diamant mønster eller to tone kombination af elegant indigo Blå og Oceanids Sort med lædersæder. Førersædet leveres med en hukommelse sæde funktion med to programmerbare sæde positioner.
Valg af Powertrains:
1,4MPI, 4 cylindre benzin motor med 100hk
1.0 T-GDI turboladet 3 cylindret benzin motor med 120hk, 170Nm
1,4 T-GDI turboladet 4 cylindret benzin motor med 140hk, 242Nm
1,6 turboladet 4 cylindret diesel motor med 3 effekter: 95, 110, 133hk, op til 275Nm
Sammen med valg af gearkasser i enten 6 trins manuel(6MT), eller Hyundai’s effektive 7 trins med dobbelt koblings transmission(7DCT) automatgearkasse.
Køreegenskaberne har haft målet: præcis, naturlig og let styring. Det giver en forudsigelig styring og håndtering til en dynamisk køretur uden at gå på kompromis med komfort og kontrol. Et nyt chasis som er 3. generation i30. Et helt nyt koncept som blandt andet har dobbelte bærearme i bagenden og progressive støddæmpere. Bremsevirkningen er forøget i i30 og den er nu monteret med 288mm ventilerede bremseskiver i forenden, som bedre leder varmen væk under hård bremsning.
Hyundai har lavet sin egen stålproduktion, blandt andet for at kunne garantere høj stålkvalitet i alle modeller. Det betyder store fordele i kvaliteten, hvilket absolut gavner sikkerheden. Mængden af avanceret højtryksstål er næsten fordoblet til en andel på 53%, så man kan reducere chasis vægten med hele 28kg og samtidig øge stivheden med 22% i forhold til forgængeren.
Der er mange flere detaljer der kan nævnes, blandt andet er der 7 års gratis opdatering på TomTom LIVe tjenester, tilslutning af både Apple, CarPlay og Android til multimedie. En næsten overdådig pakke.
Den nye generation i30 er udstyret med de nyeste aktive sikkerhedsfunktioner til at overholde de højeste europæiske sikkerhedsstandarder: Autonomous Emergency Braking med Front Collision Warning System, Smart Fartpilot, Blind Spot Detection, Rear Cross Traffic Alert, Lane Keeping Assist System, Speed Limit Information Funktion og High Beam Assist. AEB herunder Front Collision Warning System (FCWS), en avanceret aktiv sikkerhedsfunktion, der advarer bilister på nødsituationer, bremser selv, hvis det kræves. Den bruger forreste radar og kamera sensorer, AEB opererer i tre faser. Først advares føreren optisk og akustisk, herefter styrer den bremsen i forhold til kollisions faren, den anvender maksimal bremsekraft lige før en evt. kollision.
Når et køretøj eller en fodgænger registreres foran bilen, er systemet altid aktivt. Det opererer ved hastigheder over 10 km/t, og det minimerer skader når en kollision er uundgåelig.
Indvendig i nye generation Hyundai i30, er der i alt syv airbags installeret, herunder en knæairbag til føreren. Udover de seks standard airbags (2 forreste airbags, to sideairbags gardin airbags fra foran til bagved, som beskytter både fører og passagerer), knæ airbag er en ekstra sikkerhedsforanstaltning for føreren i tilfælde af en front kollision.
Der er alt det nye i sikkerhedsudstyr, bilen kan næsten køre helt selv – ja næsten. Det er nutidens biler som de vil være fremover. Bilen toner i sig selv frem som et godt bud på en stærk konkurrent på markedet, mon ikke der vil blive solgt en pæn portion i Danmark.