Driftsikkerheds-index over biler
Vil du køre herfra og til månen, eller jorden rundt flere gange, uden driftsproblemer i din bil, bør du som hovedregel vælge japansk. Det konkluderer engelske Car Reliability Search.
Car Reliability Search fører statistik over fejl på biler i England, og noterer samtidig fejlenes omfang, samt pris på udbedring.
De 5 mest driftssikre biler der findes p.t. er Mitsubishi Lancer, Toyota IQ, Honda Jazz, Honda Insight og Nissan Almera Tino. Altså alle japanere. Japanske biler er generelt placeret godt på dette driftsikkerheds index.
I bunden finder man flere tyskere, hvor Volkswagen koncernen fylder meget. Specielt Audi får nogle solide tæsk for manglende driftsikkerhed. Ikke nok med Audi generelt har mange fejl, prisen på udbedringer af fejl er ofte i den tunge klasse. Også flere BMW og Mercedes modeller optræder i bunden af skalaen.
Koreanerne som fylder meget i det danske trafikbillede er generelt placeret lige efter de stabile japanere.
Du kan selv tjekke din, eller din kommende bil på Car Reliability Search her.