Test: Opel Astra – komfortabel og velkørende

Opel Astra er en gammel kending ved MagaCin. Vi har tidligere givet Astra gode karakterer. Kan det blive ved? Vi satte os for, at teste Astra anno 2017.

Den testede version har en 1,0 benzinmotor med 105 HK. Udstyrsmodellen er Enjoy og har en pris på 239.000 inkl. ekstraudstyr. Det er et stykke fra den billigste version; Essentia til 189.000. Motoren er dog den samme, så køreegenskaberne vil være ens.

Køreegenskaber

Køreegenskaberne er bemærkelsesværdigt gode. Styringen er skarp og præcis, som følge af bilens bredde, og en del tekniske finesser. Affjedringen er til den hårde side, så man bemærker ujævnheder. Men ikke så det bliver irriterende. Til gengæld ligger Astraen godt i svingene. Det er smag og behag hvad man ønsker, men jeg synes det giver en god køreoplevelse.

Venderadius er god for en bil i den størrelse og det er nemt at navigere i bytrafik.

Den testede Astra har såkaldt Førerassistancepakke, hvilket betyder, at hvis man kommer for tæt på en vejstribe, vil rattet dreje svagt i den modsatte retning. Det kræver lidt tilvænning hvis man, som testkøreren, kommer fra en (ældre) bil, hvor det ikke er microchips og elektroniske kredsløb der øger vægten. Særligt på små veje, med striber i hver side, kan man mærke systemet blande sig. På længere ture på motorveje vil det være en fordel, hvis man som chauffør bliver lidt for døsig.

Motor

Accelerationen er acceptabel ved lav hastighed og udmærker sig særligt ved højere hastigheder. Der er ingen problemer i at overhale ved motorvejshastigheder; modsat af, hvad man kunne tro med en bil i denne størrelse, udstyret med en 1,0 motor.

Hvis man giver bundgas, går der lige et par sekunder før turboen slår rigtigt til. Den klarer sig godt for en 1,0 motor og formår også, at holde støjniveauet lavt. Selv ved motorvejshastigheder høres kun en svag susen fra hjulene. Undtagen når man giver gas – så kommer der en behagelig og tilpas dyb brummen.

Komfort

Forsæderne er lidt et kapitel for sig selv og tilbyder mange indstillingsmuligheder. Astraen vi testede, er udstyret med sportsforsæder til en ekstrapris på 5.900 kr. Sæderne kan justeres i højde, længde og vinkel af siddeplads. Herudover kan ryglænet justeres elektrisk efter behov, så den ønskede form til ryggen fremkommer. Det er usædvanligt med så mange indstillingsmuligheder for biler i C-segmentet, og det gør næsten, at hvis man sidder dårligt, er det éns egen skyld. Sædernes form sørger for, at holde kroppen på plads, når man giver gas gennem svingene.

Små 6000 ekstra for sæder, kan virke som en høj pris. Men hvis man tilbringer meget tid i bilen, som mange pendlere gør, kan det være værd at overveje ekstraudgiften.

Bagsæderne er mere gennemsnitlige. De er til den hårde side, især nakkestøtterne.

En person på 1.90 kan godt sidde på bagsædet uden, at det bliver alt for trangt. Loftet kan mærkes med hovedet, men det er ikke så slemt, at man behøver dukke sig. Ergonomien er god og ryglænene er lavet, så det passer med ryggens konturer, for to passagerer på bagsædet. En tredje passager, der sidder midt på bagsædet, vil sidde knap så komfortabelt.

Udsyn og blinde vinkler

Vinduerne ved bagsædet og bagklappen er små. Det mindsker udsynet – især for små børn på bagsædet, men tidens mode fordrer den slags design. Så det gør sig ikke kun gældende i Opel Astra. De blinde vinkler, som det medfører, kompenserer en heftig parkeringssensor til dels for. Hvis bilen holder stille, og nogen eksempelvis vil putte noget i bagagerummet, hyler alarmen. Det kan virke irriterende, men omvendt er det en god sikring mod at køre ind i eventuelle fodgængere under bakning. Og det er ikke kun store objekter, som sensorerne registrerer – også mindre grene akkompagneres med et hyl.

Bagageplads

De to-delte bagsæder kan lægges ned for yderligere plads, i en 60-40% fordeling. Det giver bagageplads på 370 L. under hattehylden, med sæderne i normal position. Eller 1210 L. hvis sæderne lægges ned og man pakker godt til. Det er let at komme til bagagen og der kan være en sammenklappet barnevogn.

Konkurrenter

Opel Astra har mange konkurrenter i C-segmentet, heraf flere med en lavere pris for de mest skrabede modeller. Eksempler kan være Peugeot 308, VW Golf, Kia Ceed, Hyundai i30, Ford Focus og Renault Megane. Her er det værd at bemærke priserne for ekstraudstyr. Astraen har standardudstyr, der skal tilkøbes separat ved konkurrenter. Og hvis konkurrenterne skal udstyres til et lignende niveau med den testbil MagaCin anvendte, ligger priserne omkring de 250.000. Så hvis der ønskes en bil i C-segmentet med ekstraudstyr, vil det være oplagt at sammenligne priserne her.

Konklusion

Opel Astra gør det godt: god styring, effektiv motor, ekstraordinær komfort. Det er en bil man uden problemer kan tilbringe lang tid i.

Priserne er gode og Astra bliver for alvor konkurrencedygtig, når der ses på priser for ekstraudgifter. 

Se mere om Opel Astra anno 2017 i vores næste TV-program.