Test: Skoda Kodiaq

En MPV på steroider, kan bruges som en lidt søgt metafor for Skoda Kodiaq. For den kombinerer det praktiske, pladsen og de mange sæder fra MPV-segmentet, men bøffer det op med firhjulstræk, stærk motor og terrænegenskaber. Så nu kan storfamilien rejse til ødemarken med en forholdsvis høj grad af komfort. Eller blot nøjes med almindelig vejkørsel – Kodiaq'en er på hjemmebane begge steder.

Køreegenskaber

Kodiaq'en vi havde til test var udstyret med firhjulstræk. Den kan klare lettere kuperet terræn og også i god fart. Kodiaq'en styrer tillidsvækkende gennem de pludselige sving og accelerationer på skovveje, som vi har udsat den for. Desværre var der ikke tid til at udsætte den for mere bøvlet terræn.

Men også i bytrafik, på landevej og motorvej kører den rigtigt fint. Den ligger stabilt på vejen og for en så høj bil er den også overraskende agil i sving. Det føles ikke som så stor en bil, når man udfordrer den til mere underholdende kørsel.

Fartpiloten styres fra en dedikeret arm, der fungerer dejligt simpelt. Farten reguleres ved at skubbe op eller ned; afstanden til forankørende med en knap på armen. Når fartpiloten skal slåes helt fra, skubbes fartpilotarmen fremad, ligesom langlys ofte betjenes. Kombineret med DSG-automatgearet letter det pendlingen. Så Kodiaq'en er også godkendt til hverdagsbrug.

Motor

Brændstofforbruget er forholdsvist højt. En dieselmotor på 190 hk, der skal trække et ordentligt skrummel af en vogn, vil i sagens natur være tørstig. Men de opgivne 17,5 km/l vil blive svære at nå. Med let fod på gassen, brændstofbesparende ninjatricks og kun én passager på snorlige landevej, formåede vi at holde et gennemsnit på 15 km/l. Så regn realistisk med et noget højere forbrug.

Design

Kodiac'en har et lidt kantet og ret typisk Skoda-design. Indvendigt er instrumentbrættet fornuftigt opbygget, men der er valgt nogle billige plasticløsninger og hvis man ser på dørenes inderside, ligner det noget fra et væsentligt billigere segment. Plastichåndtaget knager som en mikrobils, når man tager fat i det. Det giver en mistanke om, at Skoda ikke ønsker det skal se for lukseriøst ud – eller at VW-koncernen vil gøre det tydeligt, hvorfor man skal betale så meget ekstra for en Audi, som ikke nødvendigvis kører bedre. Det er synd, for med små midler kunne Kodiac'en gøres langt mere lækker indvendigt.

Komfort

Sæderne fortil er ok, men kunne godt være en tand mere ergonomiske. Bagsæder, eller midtersæder i syvpersonersudgaven, er komfortable med et bredt armlæn og der er mulighed for ventilation med kold eller varm luft fra midterkonsollen. Der er masser af benplads til voksne, også med forsæderne kørt godt tilbage. De bagerste sæder, hvis ryglæn er tynde for at kunne indgå i bagagerumsbunden i nedklappet tilstand, er overraskende komfortable, men har ikke en størrelse hvor de er velegnet til voksne. Heldigvis kan benpladsen reguleres ved, at de midterste sæder køres frem og tilbage, ligesom forsæderne.

Støjniveauet er bemærkelsesværdigt lavt ved alle de hastigheder vi udsatte Kodiac'en for. Der er meget lidt vind- og dækstøj. Ikke desto mindre er der mulighed for, at chaufføren via den indbyggede mikrofon kan få sin stemme forstærket gennem de bagerste højtalere. Så nu er det muligt at skælde uartige børn på bagsæderne ud, uden at skulle vende hovedet for at sikre et tilstrækkeligt respektindgydende decibelniveau. Eller synge godnatsang; afhængigt af det konkrete behov.

Bagagerumsplads og praktikaliteter

Når klap-ud bagsædet/det bagerste bagsæde er lagt ned, giver det 630 L bagagerumsplads. Med alle bagsæderne lagt ned, er der 2005 L til rådighed. Desuden er det muligt at opsætte forskellige net til fastholdelse af bagage. Men nu har bilen jo et Skodamærke på, så praktisk skal det være. Der er et mylder af små rum og aflæggeplads – to handskerum, rum i albuestøtte, rum i dørene, ekstra rum i dørene til paraply, rum under rum i bagagerummet og små skuffer under de forreste sæder. Og der er sikkert flere. Når man tager motorens tørstige natur i betragtning, kunne man godt ønske lidt færre rum og en mere voluminøs brændstoftank. 60L hører ikke til de mindste tanke, men Kodiac'en vil i hvert fald med 190 hk motoren være en stamgæst på tanken. Til gengæld er der så mange rum at lægge rabatkortet i.

Konkurrenter

Hvis man indskrænker Kodiaq'ens konkurrenter til store SUV'er, hvor der er mulighed for en ekstra række sæder og med et lignende niveau af teknologi, træder særligt Seat Ateca og VW Tiguan XL/Allspace frem. Ikke overraskende, da de er bygget over samme platform og i bund og grund er samme bil fra VW koncernen. Samme princip som VW Up/Skoda Citigo/Seat Mii. Seat Ateca var i øvrigt i finalen til Årets Bil 2017. Peugeot 5008, der er tilgængelig fra September 2017, fås også med en tredje række sæder i en lignende prisklasse.

Konklusion

Skoda Kodiaq er en rigtigt velkørende SUV med lavt støjniveau. Rummelighed som begreb i bilverdenen får et ekstra nøk i Kodiaq'en, der udmærker sig i praktikalitet. Desværre er kabinen lige praktisk nok, med billige plasticløsninger, der ikke rigtigt matcher Kodiaq'ens ellers så gode performance. Testversionens 190 hk motor var lettere fordrukken, men der findes også versioner med mindre motorer. Til gengæld er det en stærk motor, der gør det godt.

Skoda Kodiaq er som skabt til den store og/eller sammenbragte familie, der kører på ferie. Det er en bil man holde ud at opholde sig i længe og som kan klare noget terræn.