Audi A8 bliver serieproduceret til autonom kørsel
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Audi bliver selvkørende

Automatiseret kø-kørsel kommer fremtidige A8-ejere til gode
11/09-2017 kl. 10:23
Anslået læsetid: 2 Minutter

Audi har præsenteret sin strategi for autonom kørsel på IAA 2017-bilmessen i Frankfurt. Og det forlyder, at den nye A8 fra fabrikken vil blive udstyret til højautomatiseret kørsel på det såkaldte Level tre

Som den første serieproducerede bil i verden er den nye A8 konstrueret til højautomatiseret kørsel på level 3 i henhold til den internationale standard SAE. På motorveje og motortrafikveje med fysisk adskillelse mellem kørebanerne overtager Audi AI-køpiloten kørselsopgaven i tætkørende trafik med op til 60 km/t. Systemet kan klare igangsætning, acceleration, styring og opbremsning i sin vognbane. Når føreren har aktiveret køpiloten med AI-knappen på midterkonsollen, kan han fjerne foden fra speederen og fjerne hænderne permanent fra rattet.

Føreren skal – i modsætning til level 2 – ikke længere permanent overvåge bilen og kan afhængigt af den gældende lovgivning i landet beskæftige sig med noget andet, der understøttes af bilens eget infotainmentsystem. Føreren skal i den forbindelse være klar til at opfatte situationen og selv kunne overtage kørselsopgaven igen, når systemet opfordrer til det.

Audi AI-køpilot er baseret på to teknologier, som Audi som den første producent i verden sætter i serieproduktion: For det første den centrale førerassistentstyreenhed (zFAS), der under kørslen hele tiden beregner et billede af omgivelserne ved hjælp af en fusion af sensordata. Parallelt hermed finder der en anden datafusion sted i radarstyreenheden. For det andet laserscanneren, der leverer detaljeret information om eksempelvis om biler, der trækker ind foran, og om faste elementer i vejsiden.

Lanceringen af Audi AI-køpilot kræver for hvert enkelt land, ud over klarhed omkring de lovmæssige rammebetingelser, også en specifik tilpasning og test af systemet. Derudover skal der tages højde for forskellige godkendelsesprocesser over hele verden og deres frister. Af disse årsager kommer Audi til at lancere køpiloten i den nye A8 trin for trin, afhængigt af de lovmæssige bestemmelser i det pågældende land.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start