Ikke et ord om konebil!
Den nye Ford Fiesta leverer nye teknologier, bedre stil og mere raffinement. Den tilbyder også prisvindende værdi, hvis man spørger Women’s World Car of the Year-komitéen.
Ford Fiesta er blevet tildelt prisen som ’Best Buy on a Budget’ (Bedste Køb på Budget) ved Women’s World Car of the Year-prisuddelingen. Det er den eneste prisuddeling i verden, hvor kun kvinder kan stemme.
25 dommere i komitéen fra 20 lande verden over, stemte på Ford Fiesta som vinder – ud af de ti finalister, der oprindeligt lå i et felt med 420 deltagere.
”Ford skal have stort tillykke med sejren til Ford Fiesta. Det var en sejr, vi aldrig tvivlede på”, fortæller Sandy Myhre fra Women’s World Car of the Year-komitéen. ”Fiestaen var den mest konsekvente favorit hos alle vores dommere. Den scorede højt i den ypperste kategori – med flere stemmer end luksusmodeller som Aston Martin DB11 og Range Rover Velar”.
Women’s World Car of the Year-vinderne er udvalgt ud fra en række kriterier som sikkerhed, værdi for pengene, udseende, plads, børnevenlighed, køreegenskaber og meget mere.
Womens Car of the Year har også vindere indenfor andre kategorier:
– Årets familiebil: Mazda CX5
– Årets performancebil: Honda Civic Type R
– Årets luksusbil: BMW 5 Serien
– Årets Grønne bil: Hyundai Ioniq
– Årets SUV/Crossover: Peugeot 3008
– Overordnet vinder af Womens Car of the Year: Hyundai Ioniq.