Test: Stor og rummelig prisbasker

Familiecontaineren er en truet køreart. De store, brede og lidt klumpede biler med alverdens praktikaliteter må i stigende grad se sig slået af de højbenede SUV'er. For nutidens forbrugere vil have et bedre overblik over trafikken og et bildesign, som forhåbentlig giver naboen det indtryk, at man er en trendy type, der tager på vildmarksferie. Men da de fleste egentlig ikke gider teltslagning og skidning i skovbunden, er firehjulstræk ikke nødvendigt og det er derfor direkte fordelagtigt med et lavt brændstofforbrug. Selvom bilens design kunne antyde det modsatte.

Når man tager det med i betragtningen, at de fleste efterhånden bor i byen, er det derfor nemt at se hvorfor de store SUV'er med hybridteknologi er så populære. Man slipper for at brænde brændstof af, når man sidder i trafikkø.

Efter den seneste ændring af registreringsafgifterne er hybriderne blevet økonomisk interessante. Og Kia Niro er i særdeleshed blevet interessant, med en startpris på 265.000 kr, som ville være en ok pris for bilen uden hybridteknologi. Måske er det derfor Niro PHEV blev Danmarks mest solgte hybridbil i  2017 med et salg på 152; efterfulgt af VW Golf med 150 solgte. Taget i betragtning, at Niro blev lanceret i November 2017, er det ret godt gået.

Komfort

Kia kalder selv Niro for en crossover. Det er den muligvis også, men ved ren beskuelse ser den ikke så højbenet ud. Ikke at det er en dårlig ting, for Niro er en stor, rummelig bil.

Affjedringen har komfort som prioritet. Fortil er der McPherson med stabilisator; bagtil multi link. Den er blød og absorberer ujævnheder i underlaget effektivt. Ingen hård, sportslig affjedring her – og godt det samme, for bilens køreklare vægt på 1594 kg i crossoverhøjde egner sig ikke til sportslig kørsel. Taget i betragtning at Niro'en især er velegnet i byer, virker det som den rette prioritering.

Niro'en er en komfortabel bil og sæderne er bløde, både foran og bagtil. Forsædets ryglæn kan desværre kun indstilles i nogle grove hak, så det er ikke muligt at smyge sædet om sig. Armlænet har en praktisk opbevaringsboks.

Bagsædepassagerer i den højere ende bliver heller ikke klemt. En person på 1.90 m. har godt med benplads og hovedet går ikke imod loftet. Ret imponerende og sjældent vi ser det i en bil i denne prisklasse.

Køreegenskaber

Styretøjet virker til at være designet til rolig og stabil kørsel. Det er ikke en skarp, sportslig styring Niro'en fremviser. Snarere en måske lidt svampet styring, der til gengæld passer rigtig godt sammen med bykørsel og pendling på lande- og motorveje.

Motorer

Ved ren eldrift er bilen næsten lydløs, bortset fra dækkenes summen og en turbineagtig syngen ved lave hastigheder. Det er  højtalere der skal advare fodgængere og cyklister, og lyden er lovpligtig, men kan slås fra.

Acceleration ved eldrift alene (43 hk) er forholdsvis langsom indtil benzinmotoren tager ved, men det er tilstrækkeligt til bykørsel.

Benzinmotoren er en 1.6 GDI med 105 hk, som dels medvirker til at trække bilen og dels at oplade batteriet. Eller begge dele – og i den henseende vil nybegyndere udi hybridkørsel bemærke motorens omdrejningstal ofte er uafhængigt af den konkrete hastighed. Bilen er bygget til begrænset brændstofforbrug og derfor skal man trykke godt til på speederen, hvis accelerationen skal være hurtig, hvis man kører i Eco mode. Gearstangen kan skubbes til venstre, hvorved Sportsmode aktiveres. Her er speederresponsen noget friskere og den store Kia kan levere en ok acceleration fra bunden, ved hjælp af både benzin- og elmotor.

Niro'en er udstyret med automatgear af dobbeltkoblingstypen (DCT), som yderst diskret sørger for at fordele kraften. Det er næsten umærkeligt når benzinmotoren kobles til og fra, og det giver en behagelig, afslappet kørsel. Som med andre elbiler, skaber Niro'en strøm ved nedbremsninger og der kan hurtigt gå sport i at geninvinde så meget som muligt. I det hele taget motiverer bilens rolige gemyt til afslappet og tilbagelænet kørsel – hvilket absolut ikke er den værste egenskab en bil kan have.

Batteri og opladningstid

Opladning kan ske ved almindelige strømstik i garagen, men også ved ladestanderne, som der efterhånden er flere og flere af i byerne. Hvilket er et stort plus, hvis Niro'en skal anskaffes primært som bybil.

Opladningstiden er naturligvis afhængig af spændingen i opladestikket, men ved en opladestand i byen skulle vi bruge ca. to en halv time til et fladt batteri. Med bilens egen omformer og et almindelig 220V stik, som findes i de fleste garager, var det angivet til tre en halv time. Så det er absolut overkommeligt at få forsynet bilen til tavs kørsel, hvis man har adgang til et almindeligt stik på arbejdet.

Bagagerumsplads og praktikaliteter

Som den passagervenlige bil Niro'en er, er bagruderne også placeret så børn har mulighed for at se ud. Der er også et praktisk plastikskjold på bagsiden af forsæderne, så snavset fra små, beskidte gummistøvler ikke forbliver evige aflejringer på stoffet. Alle sæder har også adgang til forskellige holdere til drikkevarer.

Et minus ved eldrevne biler er, at batterierne ofte tager en del af pladsen bagtil; på bekostning af bagagerummet. Det gælder også for Niro'en, der har beskedne 324 liters plads. Mindre end den nyeste VW Polo og næsten 100 L mindre end konkurrenten Nissan Qashqai.

Alternativer

Kiro'en er i en prisklasse og udstyrsniveau, hvor den kan konkurrere med mange biler. Suzuki S-Cross, som koster fra 190.000 kr, ligger størrelsesmæssigt tæt på, men har ikke hybridfunktionaliteten. Toyota C-HR kan fås som hybrid fra 290.000 kr, men har et mere kompromisløst design og ikke samme rummelighed. Klassikeren Nissan Qashqai fås fra 235.000 kr, men også uden hybridteknologi.

Ser man på pladsen alene, kan familiecontainere som Citroen C4 Picasso fra 250.000 kr også være et bud – men her er hverken hybridteknologi eller livsstil-image med.

Konklusion

Niro'en sælger som varmt brød, hvilket har givet ventetider for leverancer. Det er ikke svært at forstå hvorfor, for det er svært at slå Niro'en. Prisen er lav, udstyrsniveauet højt, masser af plads (undtagen i bagagerummet) og komforten ok. Og så er der hybridteknologien, som gør bilen egnet til bykørsel, selvom den ligner en bil til ødemarken.