Citroen C3 Aircross på skovtortur
Høje, praktiske biler med et iøjnefaldende design hitter. Forbrugerne vil have overblikket som en øget frihøjde giver og et trendy design. Meget gerne så det ser ud som om bilen kan klare lidt terræn, men stadig med hverdagsduelighed og lavt brændstofforbrug. Crossover kaldes genren meget passende. For der bliver også solgt drømme om aktivt udendørsliv og ferie udenfor all-inclusive-enklaverne. Drømme, som ikke altid realiseres, og de fleste crossovers kommer til at leve der meste af livet i byen, hvor fartbump og de mangler et sjusket vejvæsen efterlader, bliver støddæmpernes største udfordringer.
Så hvad sker der, når man udsætter en trendy crossover for det terræn, som den ser ud som om den kan klare? For at få syn for sagen satte vi Citroen C3 Aircross stævne i en pløret skov ved Kalundborg. Lerchenborg Gods har nogle knoldede og godt mudrede skovstier, som er et militærkøretøj værdigt. Så hvad kan en forhjulstrukken Aircross med standarddæk stille op i det miljø? En del, viste det sig.
Citroens plan med C3 Aircross er, at den skal virke som en SUV udenpå og en MPV indvendig – dvs. der skal være komfort og praktikaliteter. Eftersom dagens mini-test var knoldede veje, er det svært at give komforten en bedømmelse, eftersom affjedringen var på kanten til at gå ned med stress, når det i bogstavelig forstand gik over stok og sten i fuld fart. Og frihøjde til stokken og stenen var der rigeligt brug for. Aircross'en har 17,5 cm, hvor en Land Rover Defender til sammenligning har 24 cm.
Citroenen var udstyret med Grip Control, der er fem køremodes til at forbedre trækkraften i forskelligt underlag og føre. 1 er til standardføre; 2 til sne og glatføre. Dagens mest brugte køremode var 3, som er til mudder og vådt græs. Det tillader en vis del hjulspin, når rattet drejes hurtigt fra en side til den anden, så centrigulkraften hvirvler mudder af forhjulet. Smart tænkt. Køremode 4 er til sand, mens 5 slår det hele fra og man således kører helt uden ESP og andre hjælpemidler.
Endvidere var der Nedkørselsassistent, der som navnet antyder hjælper ved stejle og fedtede nedkørsler med over 5% hældning, med op til 50 km/t. Også brugbart til bjerge på skiferien. Et spærredifferentiale til forhjulene hjælper med til reguleringen af kraften i forhold til underlaget. I testen var det særligt Sne og Glatføre samt Mudder-mode, som vi fik brugt.
På flade stykker kunne Mudder-mode og ESP-fri køremodes bruges til kørsel i høj hast over græstuerne. Så snart vi nåede skoven, hvor der havde været kraftig regn de seneste par dage, var det stort set kun mudder-mode og Nedkørselsassistent der blev anvendt. Undertegnede har ikke tidligere haft mulighed for at teste en forhjulstrukken bil i så udfordrende terræn. En kraftig nedkørsel hvor jeg fik drejet for sent ned i det langstrakte mudderhul, som gik for at være hjulsporet, fik bilen sat nærmest på tværs. Lidt fejlslagen manøvrering fik sat bilen i en faretruende tiltet tilstand. Sådan føltes det i hvert fald, selvom billedet kunne antyde overdreven hysteri fra min side.
Jeg frygtede bilen ville tippe over og rulle ned, akkompagneret af mågernes skrig og de andre deltageres hånlige latter. Men da de værste panikanfald var slået tilbage, fik jeg bilen i frigear og aktiveret nedkørselsassistenten. Først gled den langsomt på maven over det fedtede føre, men blev til sidst rettet op og trillede lige så roligt ned. Den klarede det automatisk, selvom det virker helt forkert at slippe bremsen ned af en mudret bakke. Hmmm….det var jo ikke så svært. Den næste kører strøg irriterende nok bare igennem passagen, på nærmest nonchalant vis.
Tricket til at forcere de allestedsnærværende mudderhuller var god fart. Forsigtigper-attitude straffes øjeblikkelig med mudderbaseret stilstand og pinlig venten på at blive trukket fri.
Og det var imponerende at se, hvilke stigninger og søer af pløre man rent faktisk kan forcere med en fornuftig forhjulstrukken familiebil med 100 benzinhestekræfter, Grip Control og almindelige vinterdæk. Terræn hvor selv hærdede mountainbikere løsner klikskoen, rynker brynene og overvejer en omvej, kunne forceres. Så det springende punkt er nok nærmere, om man nænner at køre sin nye Aircross-crossover ud hvor man kan høre underlaget skrabe mod bunden og man skal vaske mudder af taget efterfølgende.
Og kørsel på almindelig vej, spørger du? Tjah, det er den sikkert også udmærket til. Vi nåede ikke at teste det. Men det vil vi gøre i en senere test her på siden.
