Test: Stick'n'Track GPS Tracker
Hvis du have forsikret din bil i premiumklassen, er kravet at køretøjet kan trackes. Det er efterhånden ofte et krav fra forsikringsselskaber, men som ejer har man også en åbenlys interesse i at vide hvor ens køretøj befinder sig – især når det ikke befinder sig der hvor man forventer. Derfor er der stor vækst i brugen af GPS trackere; sammenholdt med, at teknologien er blevet væsentlig billigere at anvende.
Hvilken tracker?
På MagaCin ville vi teste en enhed til biler og motorcykler. Valget faldt på Stick'n'Track, der som følge af sin størrelse (130 x 72 x 36 mm) mest velegnet til biler. Den bruger tre AA batterier, som holder den aktiv i op til fem år af gangen – afhængig af hvor mange geo-registreringer den skal sladre om.
Den kan fastsættes med dobbeltklæbende tape, skruer, nitter eller magneter. Eller den kan lægges i et “hemmeligt” rum i bilen.
Hvordan tracker den?
Enheden registrerer bevægelse og den anvender GPS. Men i modsætning til de fleste af markedets lignende produkter, anvender den ikke GSM-telefonnettet til at sladre om sin lokalitet. Professionelle tyve anvender oftest en jammer, som blokerer for GSM-signalet, indtil de har fundet og uskadeliggjort trackeren. Det kan de ikke med denne tracker.
Stick'n'Track registrerer efter hændelser (bevægelser) og har derfor ikke behov for at være online konstant. Den anvender Sigfox-netværket, som anvendes til Internet of Things (IoT) dimser. Internet of Things er en bred betegnelse for alle de ting som er, eller forventes at komme, på internettet. Eksempelvis i fremtiden, når din badevægt meddeler fryseren, at den ikke skal lade dig tage flere is ud – sådan lidt karikeret. Eller kølecontaineren, som skal melde sin temperatur ind ca. hver time. Sigfox-netværket er til den slags – dimser med begrænset databehov og god global dækning. Stadig flere lande tilbyder Sigfox, så man skal ikke spekulere i roamingomkostninger, når man kører over grænsen. Eller telefonabonnementer som ikke virker i det givne land.
Du kan følge trackerens lokation på en webbaseret platform og kan på minutbasis se hvor trackeren er. Når enheden flyttes, fremkommer en ny registrering.
Hvor solid er den?
Som alle GPS-trackere er den afhængig af, at en eventuel tyv ikke finder den og smider den væk. Den er fremstillet i UV-stabiliseret og flammehæmmende, slagfast plast og kan derfor fastgøres mere udsatte steder. Den har også en udluftningsmembran og skulle være modstandsdygtig overfor vand, støv og stød. Den kan klare temperaturer fra -20C til +60C.
Virker det?
Vi blev lidt imponerede over, hvor præcise GPS-målingerne egentlig var fra denne tracker. Det er muligt at følge GPS'ens færden på husnummerniveau i byerne og med stor nøjagtighed på landet. Når enheden transporteres er det muligt at se punkter fra turen, men det er stoppene der er mest nøjagtige. Også når trackeren var godt gemt af vejen, dybt i bilens indre.
Men helt fejlfrit er det ikke: i vores test fik vi nogle punkter fra nærheden af Bjerringbro, hvor vi bestemt ikke har opholdt os. Det virkede underligt, da lokationslæsningerne ellers var meget præcise.
Producenten oplyser, at hvis der ikke kan registreres en lokation, kan Sigfox sendestationernes blive anvendt. Så der kan være grund til at være kritisk, hvis bevægelsesmønstrene ser meget afvigende ud.
Så teknologien har både fordele og ulemper. Det som taler til dens fordel er, at en tyv ikke kan blokere signalet med en GSM-jammer og at trackeren ikke skal forsynes med strøm fra køretøjet. GPS-punkterne er meget præcise.
Det lyder dyrt?
Enheden koster 1499 kr inkl. tre års abonnement, software og adgang til webplatformen. Herefter koster abonnementet pt. under 10 kr om måneden. Enheden drives af tre AA-batterier, som kan købes i de fleste butikker. Så det er absolut overskueligt at komme i gang.
Hvis du vil bestille eller vide mere, kan du kontakte udbyderen på [email protected].