Test: SUV'en der vil køre som en hidsig hatchback

Den indre smagsdommer kan godt komme med en kommentar om, at kun få biler kan bære at bære en guldfarve. Om BMW X2 kan må være op til beskueren, men under alle omstændigheder er ugens testbil en bil som vækker opmærksomhed. Måske farven gør, at det kiggende publikum har en forventning om at der i guldbilen er en berømt rapper eller gangster… eller begge.

MagaCin testede BMW X2 xDrive20d i udstyrspakken Advantage. Udover det havde den også sportspakken Mode M Sport X, som udover det rent køreegenskabsmæssige også byder på sportslige detaljer som et dejlig tykt rat, 19' letmetalfælge, mørk loftsbeklædning og sportssæder.

Køreegenskaber

X2'eren som vi testede er en interessant størrelse. Den er i forvejen lav for en SUV med en højde på kun 152,6 cm, men som en del af udstyrspakken Model M Sport X er den yderligere sænket 1 cm. Frihøjden er i standardversionen 18 cm.

Og når man beskuer proportionerne alene, ligner det mere en stor hatchback end en SUV. Model M Sport X pakken giver også stivere affjedring, hvilket man tydeligt mærker når man tager sving med fart. Bilen er svingvillig for sin størrelse, men også uhyre retningsstabil og rolig på landvej og motorvej. Så meget at man konstant skal holde øje med speedometeret, hvis man kommer fra biler, som skaber sig og ryster mere ved høj fart. Det er nemt, og fristende, at komme til at køre for hurtigt. Så hvad køreegenskaber angår, kører den godt, hvis man ser den som en stor hatchback. Og direkte fremragende, hvis man betragter den som en SUV.

Eneste anke er den adaptive fartpilot, som virker til at slå til eller fra indenfor en ret kort grænse. På motorvejen kom vi et par gange ud for yoyo-kørsel, forstået som at bilen kører med høj fart mod forankørende, bremser og kommer så langt bagud at fartpiloten accelerer igen. Accelerationen er så kraftig at scenariet gentager sig, til gene for bagvedkørende, så vi måtte gå over til manuel fartregulering. Man kan håbe at BMW får rettet op på det – og nutildags kan det klares med en softwareopdatering.

Motor og transmission

Motoren er en firecylindret TwinPower Turbodiesel motor som leverer 190 hk. Og det er effektive dieselheste – vi har kørt mindre biler med motorer som på papiret skulle levere det samme, som slet ikke har den samme effekt. Som repræsentant for de sydtyske Autobahns har motoren ikke noget at skamme sig over og der er rigelig kapacitet til overhalinger ved motorvejsfart. Også fra stilstand og til 100 km/t leveres effekten dejlig lineært og overbevisende. Godt hjulpet af firehjulstrækket, som sikrer det hele ikke går op i hjulspind.

Gearkassen er et ottetrins Steptronic automatgear og acceleration fra 0 – 100 km/t er opgivet til 7,7 sek. Brændstofforbruget er opgivet til 21,3 km/l, hvilket absolut må være med en forsigtig bedstemor bag rattet i medvind. Eller i hvert fald en chauffør der kan modstå den indbyggede fristelse til at lade motoren accelerere kraftigere end hvad strengt taget er nødvendigt.

Komfort

X2'erens kabine er fyldt med lækre materialer, som også virker langtidsholdbare. Sportsæderne havde manuel regulering af højde, vinkel for ryglæn mm.. I premiumklassen er den slags ofte elektronisk, hvilket i mine øjne er gadgetmæssig overkill. Manuel betjening er ofte hurtigere og sæderne i X2'eren var nemme at regulere. Til gengæld var det ikke muligt at regulere højden på sikkerhedsselerne, hvilket man godt kunne forvente var standard for biler i denne prisklasse. Dumt af BMW at spare sådanne småting væk, for det tager lidt af komforten.

Benpladsen bagtil var i underkanten for passagerer for på 1.85 m og derover, og tagets nedadgående krumning bagtil kommer naturligvis heller ikke gratis. Det er ikke en bil hvor velvoksne bagsædepassagerer kan sidde helt frit og uhæmmet.

Et bemærkelsesværdigt træk var fraværet af kørestøj. Til trods for de store og kantede fælge og de mange kanter som crossoversegmentet fordrer, var der ikke meget kørestøj. Noget af det laveste vi har oplevet i en SUV faktisk. Motoren kunne man heldigvis høre under acceleration, men ellers ikke så meget.

Kabine og bagageplads

BMW bruger som andre biler i premiumsegmentet en drejeknap til betjening af informationssystemet. Det virker intuitivt og hurtigt at betjene efter tilvænning og er også nemmere at betjene under kørsel, end at skulle trykke på en skærm.

Bagagerummet har en kapacitet på 470 L. Det er nemt at anvende, da bundpladen stort set planer med læssekanten. Under bundpladen er der et stort rum som giver ekstra muligheder. I en feriepakketest formåede vi at stuve X2'eren med fire mennesker, to foldbare skumgummimadrasser, en solseng, to soveposer, to underlag, tre store tasker og tre dyner med puder. Og så selvfølgelig en køletaske og to-tre poser med indkøb. Trangt, men muligt. Så værsågod: X2 er hermed godkendt som fornuftig familiebil. Eller i hvert fald som familiebil.

Alternativer

Hvis man går ind til en bilforhandler og siger man vil have en kompakt SUV, er stort set alle mærker leveringsdygtige. Toyota C-HR og Volvo XC40 tilbyder bemærkelsesværdigt design og god sikkerhed. Land Rover Evoque, Jaguar E-Pace og Audi Q3 ligger segmentmæssigt tæt på. Subaru XV tilbyder holdbarhed og sikkerhed. BMW X2 er en dyr bil, så indenfor samme råderum er der mange kandidater.

Konklusion

X2 udmærker sig med gode køreegenskaber – især hvis man sammenligner med SUV'er. Den har en lækker motorgang. Men det er ikke meget man hører til den i den godt lydisolerede kabine. Pladsen på bagsæderne er ikke prangende, men komforten er god fortil.

Den adaptive fartpilot trækker lidt ned for den ellers overbevisende teknologi, som bilen består af. Da det kan rettes softwaremæssigt, er det ikke nok til at afskrive den ellers så velkørende X2.