Test: elbil til lavpris

Selvom Renault zoe blandt elbiler måske er den mindst sexede i klassen, var det alligevel en test jeg havde set frem til. For det er også en no-bullshit bil, som ikke foregiver at være en racer eller specielt fancy. Faktisk det modsatte – en meget simpel bil, som er nem at have med at gøre. Det kan være dejligt befriende – og det har bestemt også sin målgruppe blandt bilkøbere. Især i byen, hvor det alligevel kan være svært at udnytte dynamiske køreegenskaber.

Vi har testet Zoe i udstyrsversionen Intens, som bl.a. har et større batteri med 41 kWh kapacitet samt en 110 hk motor, til en startpris på 273.880 kr.

Køreegenskaber

Bilen virker designet til kørsel i byen, idet affjedringen er blød og udsigtsforholdene er gode. Det er nemt at bakke og manøvrere bilen rundt. Kontrol af hastighed og nedbremsning er legende let at styre med speederpedalen alene. Elmotoren har rigelig moment til at følge bytrafikken og kan endog give baghjul – hvilket Zoe'n ikke ligner en bil der kan.

Styringen er gennemsnitlig, men bilen krænger en del i højfartssving. Hvilket er fair nok, da Zoe har mere fokus på økonomi og komfort, end køreegenskaber. En kærkommen tilføjelse ville være en adaptiv fartpilot til køkørsel, hvilket er en disciplin som Zoe'n vil komme til at arbejde en del med, som bybil. For den er som nævnt et ultranemt transportmiddel at have med at gøre i byen.

I udstyrsversionen Intens, som vi testede, var bakkamera også inkluderet. Placeringen af kameraet gør, at en del af udsynet viser nummerpladen, men det er dog brugbart.

Motor og batteri

Bilen er opgivet til at kunne køre 300 km på en opladning. Og forbrugstallene er opgivet efter de nye og mere realistiske WLTP-tal, som tager hensyn til den konkrete bils vægt, vindmodstand samt eventuelt energikrævende ekstraudstyr. En ”Eco”-knap i kabinen aktiverer et energieffektivt kørselsprogram med rolige accelerationer. En mormor-simulator, om man vil. En tur med både bykørsel samt en del landevej på 41,7 km kostede iflg. bilens oversigt over tilbageværende km på opladningen 25 km, da Eco var aktiveret.

Kørsel uden Eco og en mere tung speederfod passer mere eller mindre med angivelsen af tilbageværende km i bilens udregning, men man har selv stor indflydelse. Jeg prøvede at træde speederen i bund og accelerere op ad en længere bakke. Afstanden var måske 500 m., men det kostede fire eller fem kilometers strøm. Så der kan hurtigt gå sport i at køre så langt på opladningen som muligt. Det er en afvejning, for det har også underholdningsværdi at lege med det det lineære moment, som en elmotor tilbyder.

Testbilen var i udstyrsversionen Intens med en 110 hk motor og et 41 kWh batteri. Den kan oplades ved de efterhånden allestedsnærværende ladestationer, men også ved en almindelig stikkontakt, hvis du har tid nok. Stikket er meget nemt at sætte i, både i bil og stikkontakt, så selv din bedstemor vil kunne stå for opgaven.

Komfort og kabine

Kabine og instrumentbræt er simpelt opbygget med meget få knapper. Det eneste man skal vænne sig til er, at nogle af knapperne er placeret utraditionelle steder – det er jo en fransk bil. Mange funktioner styres via informationsdisplayet og klimaanlægget er dejlig nemt at betjene. 

Men blæsere og interiør bærer præg af tynd plastic, som ikke altid virker helt holdbart eller sidder helt fast. Visuelt er der pyntet med kromlignende plastic i kabinen, men det har den bieffekt at det kan virke blændende når solens genskin rammer. Det ser godt ud, men er ikke helt nødvendigt. Igen, fransk bil.

Der hvor jeg synes Zoe falder mest igennem, er på kabinens komfort. Og det er meget forbundet med fysisk størrelse, så den efterfølgende brok kan være fuldstændig irrelevant for dig, hvis du er en af dem som trækker gennemsnittet nedad. Men jeg savner at førersædet kan reguleres i højden. Dels af komfortmæssige grunde, men også i forbindelse med udsyn. Hvis man har en højde på omkring 1.90, kan man i en naturlig siddeposition ikke se det øverste af informationsdisplayet ved rattet pga. solskyggen. Og forrudens placering antyder også, at det ikke er den høje målgruppe som bilen er designet til. Men der er stadig masser af frihøjde fra hår mod loft, så pladsen til højdejusterbare sæder er skam til stede. Benene har ikke meget plads pga. ratstammen.

På bagsædet vil høje personers knæ gå imod forsæderne og hovedet imod loftet. Lige så højt loftet føles fortil, lige så lavt føles det bagtil. Men for børn vil det ikke være et problem og de store bagvinduer vil også give et godt udsyn. Moden dikterer, at de bagerste vinduer er små og bagtil skråner op mod taget (og dermed kraftigt begrænser udsynet). Det er ikke tilfældet her.

Arkilleshælen ved elbiler er oftest den begrænsede bagagerumsplads, da batterierne typisk også er placeret bagtil; under bagsæder og nogle gange også under bagagerum. Men Zoe'n har imponerende 338 L bagageplads. Godt nok skal man realistisk set altid have de voluminøse opladningskabler med, men pladsen er stadig god og absolut konkurrencedygtig i forhold til benzin- og dieselbiler i samme størrelse.

Alternativer

Markedet for elbiler i den mindre klasse er stadig begrænset. Den opdaterede Nissan Leaf virker som den mest oplagte konkurrent, men VW e-Golf er også en mulighed; dog med problemer med rækkevidden. Ingen af modellerne kan konkurrere prismæssigt. Den trendy BMW I3 er en dyrere option, som også lugter lidt af livsstil.

Hvis det ikke skal være en fuldblods elløsning, kan den stadig større mængde af plug-in hybrider også være et alternativ. 

Konklusion

Det taler til Zoe'ns fordel at den er så let at betjente og køre. Motorens moment er godt og tilstrækkelig til at følge trafikken og forbrugstallene virker realistiske. Ergonomi og komfort for større personer er mest det som trækker ned i bedømmelsen. Så hvis du kun har små passagerer, og ikke er en høj basketballspiller, kan Zoe sagtens være en god bybil for dig.