Test: Vanvittig hverdagsracer

Vi kan lige så godt få fordommene frem med det samme: Toyota Yaris er omtrent lige så sexet som uldsokker, Medova te og forskudskat. Derfor er det så meget desto mere paradoksalt at afvikle ugens biltest af en Toyota Yaris, hvor fristelsen til at køre endnu en tur er så pokkers fristende, i forhold til arbejdet med at skrive foran skærmen.

Lyder det som en usund fetich for uldsokker, Medova te og forskudskat? Ingenlunde. Det er fordi test-Yaris'en hedder GRMN til efternavn og derfor er en særlig eksklusiv (og meget hurtig) modelvariant. GRMN står for Gazoo Racing tuned by Master of Nürburgring – hvor Gazoo Racing er navnet på Toyotas motorsportsafdeling, der bl.a. sørger for deltagelse i både Le Mans og VM-serien i rally (WRC). Faktisk er GRMN stærkt inspireret af den rally-vindende Yaris WRC, og er i bund og grund udviklet i det sportsorienterede miljø omkring Nürburgring i Tyskland. Så en Yaris på steroider – inklusiv det iltre temperament, fysisk små steroidebrugere ofte besidder.

Vi har altså at gøre med en sportslig bil af den gamle skole: hård undervogn, meget begrænset komfort, hårdt men præcist styretøj og ditto kobling, kompressor og masser af larm i kabinen. Og vi elsker det på redaktionen, gør vi!

Så det er med andre ord den onde, men meget hurtige tvillingebror til hverdags-Yaris'en. Den produceres kun i 400 stk. til Europa og 200 til Japan, hvoraf alle er udsolgt. I Danmark er solgt to. Med så lave produktionstal er det ikke en model Toyota kommer til at tjene på, trods en dansk pris på 457.183 kr. Det skal mere ses som et slags flagskib, eller statement om, at nu skal Toyota til at appellere mere til følelserne igen, og ikke kun være det anonyme og lidt kedelige valg, til folk som ikke interesserer sig for biler. En tendens der også kan ses med designet på eksempelvis C-HR.

Køreegenskaber

Køregenskaberne er fantastiske, og især bemærkelsesværdige fordi det netop er en Yaris. Men en Yaris med næsten modsat fortegn, for selvom den kan køre fornuftigt under alle forhold (selvom de voluminøse lydpotter kommer tæt på fartbump), indbyder den til sportslig kørsel hele tiden. Så lad os kort konstatere, at den magter almindelig kørsel fint, men det tunge rat, hårde affjedring og letvægtsmaterialerne er der ikke for ingenting. Indledningsvist skal man vænne sig til, at en så høj bil kan være uhyre stabil i sving, for det kan den. En tur på en vinterkold Jyllandsring viste glimrende svingegenskaber, men rimfrosten gav en del udskridninger. Derfor måtte hastigheden desværre tilpasses underlaget, selvom ESP'en venligt intervenerede i den nogle gange lidt for opstemte gasgivning.

Bremserne er let doserbare og er nemme at have med at gøre. Men tag ikke fejl – de er meget virkningsfulde og får stoppet den lille, lette bil ekstremt hurtigt.

På landevejen opdager man hurtigt den manglende fartpilot, hvor man til gengæld kan glæde sig over at kunne overhale stort set alt forankørende, minus motorcykler.

Motor og transmission

Det bliver hurtigt klart at alle biler burde være født med kompressor. Yaris GRMN er udstyret med en Magnusson Eator rotor type af slagsen, sammenbygget i en enhed med den vandkølede intercooler. Thi pladsen er knap i en Yaris' maskinrum. Den individuelt nummererede og firecylindrede 1.8 Dual VVT-i motors underholdningsværdi er simpelt hen fænomenal og selvom acceleration på 0-100 km/t på 6,4 sek. er imponerende i sig selv, er det ved de højere omdrejningstal motoren for alvor imponerer. Der er så meget moment ved motorvejshastighed, og det leveres så hurtigt, at det er en fryd at skifte et gear ned, træde speederen i bund og høre den metalliske vrælen fra motorrummet.

Ydelsen er på 212 hk/250 Nm med en sekstrins manuel gearkasse. Koblingen er hård som på en traktor, mens gearene er lette og hurtige at arbejde med, når man lige har fundet formen. For lige så nem en almen Yaris er at køre, lige så meget øvelse kræver GRMN-versionen, for at man får det fulde udbytte. Ved acceleration op af en stejl bakke med rimfrost formåede Yaris'en at lave hjulspind i tredje gear, så potentialet er der. Topfarten er elektronisk begrænset til 230 km/t.

Ved almindelig, dagligdags kørsel er motoren også omgængelig og nemt doserbar. Ikke noget aggressivt on-off kørsel. Motorens tydelige knurren – for den kan man hele tiden høre – lader blot chaufføren forstå, at der er potentiale til meget, meget mere end hvad motoren yder nu. Og det er potentiale som det er fristende at udnytte – med bøde til følge. Man fornemmer det måbende udtryk i Golf GTI'erne, når de får solidt baghjul af en Yaris.

Racerstemning frem for komfort

Komfort er et stort ord at bruge om forholdene i Yaris GRMN. Bilen er svær at komme ind i, med sportssædernes høje kanter. Sæderne er også smalle og lidt klemmende i skulderhøjde, mens de samtidig er ret høje. Kombineret med et rat med begrænset mulighed for justering, hårde sæder uden varme og intet midterarmlæn, bliver det aldrig en afslappet bil at køre. Til gengæld er der ren sportsstemning med Gazoo Racing sportrat, sæder og pedalsæt. Bagdøre er der ingen af, og jeg opgav at prøvesidde bagsædet.

Personer uden interesse for biler vil opleve meget kørestøj i Yaris'en, mens bilinteresserede vil nyde lyden af de brede dæks rumlen mod asfalten og motorens brummen. Og når der gives gas, motorens brovtne brølen og kompressorens metalliske snerren. 

Alternativer

Hvis man virkelig vil have en Yaris GRMN og er villig til at betale omkring en halv million for den, må man være så stålsat, at der ikke rigtig er andet som kan friste. Hvis præferencen er ren, rå køreglæde med en vis anvendelighed i hverdagen, er Honda Civic Type R svær at komme udenom. 

Ford Fiesta ST med 200 hk har Yaris GRMN-lignende specifikationer, men ikke helt samme racerdele og -lir, og den er heller ikke så unik. Ibiza Cupra og den større Golf GTI er også sportsprægede, men ingen af dem så kompromisløs som Yaris GRMN.

Konklusion

De fleste biler bærer præg af en eller anden form for kompromis mellem køreglæde og hverdags-anvendelighed. Det er der ikke meget af i Yaris GRMN. Der er bagsæder og et brugbart bagagerum. Dét er det. Resten af bilen er ren sportslighed og det har været en fornøjelse at teste den – trods kolde vintermorgener uden sædevarme. Køreegenskaberne er skarpe og det er en bil som hele tiden kræver opmærksomhed, men også belønner med mange dumme grin.

Hvis Toyota kan få bygget bare lidt af den legende tilgang over i flere af deres modeller, kan det være Toyota kan blive et bilmærke, som bilinteresserede igen vil overveje.