Masser af interesse for den 48 cylindrede Tinker Toy - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Masser af interesse for den 48 cylindrede Tinker Toy

Potentiel køber håber, at en ny video med den 48 cylindrede totakter går 'Super-Mega-Mr. Beast' viralt.
CO
02/03-2024 kl. 05:18
Anslået læsetid: 3 Minutter

Om det er konceptet med en 48-cylindret 4.2L totakts motor monteret i et motorcykelstel, der har vundet genklang hos MagaCin’s læsere, om det er fordi sådan en motorcykel faktisk bortauktioneres 21. April, om det skyldes at motorcyklen er noteret for en Guinness World Record med overskriften Vehicle engine with the most cylinders eller noget helt fjerde, er ikke til at vide.

Men vi må konstatere, at MagaCin’s artikel som også indeholder link til video med to-takts bæstet, er temmelig populær blandt læserne.
Og hvis du kunne være interesseret i at byde på den ret specielle motorcykel, så er det værd at vide, at budkrigen kan blive hård.
For du er langt fra den eneste interesserede.

Den opsigtsvækkende motorcykel har ikke blot fået en del opmærksomhed her på MagaCin, men også i udlandet.
Eksempelvis hos YouTube kanalen 999lazer der er vilde med totaktere, og som for nylig har delt en video med Tinker Toy.

I videoen ser Max fra 999lazer lidt nærmere på motorcyklen, får en sludder med Andy fra auktionshuset Bonhams, som forestår salget ved auktionen The Spring Stafford Sale -The International Classic MotorCycle Show 20.-21. April, og videoen byder såmænd også på et interview med motorcyklens skaber Simon Whitelock.

Selv om det unægteligt er underholdende nok at se endnu en video med Tinker Toy, så bringer den tekniske gennemgang af modellen ikke meget nyt til bordet.

Men vægt-kraft forholdet for Tinker Toy sat op mod en Bugatti Chiron får dog mundvigene til at krybe opad i et lille smil. Og det er formentlig også interessant for dem, som overvejer at byde på Tinker Toy 21. April, at Max kunne finde på at deltage i budkrigen.
Hvis han altså får skrabet skillingerne sammen.

Det afhænger med Max’s egne ord af, om videoen fra 999lazer går Super-Mega-Mr. Beast viralt.
Så MagaCin’s læsere kan altså få indflydelse på, om Max bliver motorcyklens nye ejer.
Men på den anden side vil en potentiel dansk køber formentlig trygle MagaCin’s læsere om ikke at dele videoen.

Flertallet er nok enige i, at motorcyklen i sig selv er et ganske underholdende indslag.
Men det kunne også sagtens gå hen og blive et ekstra krydderi på underholdningen, at følge buddene når motorcyklen bortauktioneres 21. April, se hvilket hammerslag den ret specielle kreation opnår, og hvem den nye ejer bliver.

21. April og The Spring Stafford Sale -The International Classic MotorCycle Show er hermed noteret i kalenderen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start