Video: Linse Kessler og Joachim Stender tager MC-kort - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Linse Kessler og Joachim Stender tager MC-kort

MagaCin får en snak med Linse Kessler og Joachim Stender om hvorfor de pludselig skal til at køre motorcykel.
17/04-2024 kl. 12:55
Anslået læsetid: 2 Minutter

Som motorcykelentusiast er det superlækkert når en ny sæson byder på en masse nye modeller, men mindst lige så fedt at en ny sæson også betyder, at den danske motorcykelfamilie vokser.

Det sker heldigvis hvert eneste år, at flere og flere finder ud af hvor fedt det er at køre motorcykel, men også at være en del af et enestående fællesskab. Og om ganske få uger bliver to kendisser – hvis de anstrenger sig lidt – en del af flokken.

En tur til øen med Kawasaki Danmark
For et par uger siden blev MagaCin kontaktet af den danske Kawasaki importør, som – efter forespørgsel fra Allan fra Bryggens Trafik – har indvilliget i at låne Linse Kessler en Kawasaki Eliminator 500, og Joachim Stender fra GranTurismo Cars en Kawasaki Z900RS SE, da de begge skulle starte på kørekort til motorcykel i sidste uge.

Importøren spurgte, om undertegnede havde lyst til at underholde ham på den lange tur over Storebælt med trailer, og eventuelt få en lille sludder med de to kendisser inden deres første teoritime. Og der opstod med det samme en interesse for projektet…

For hvorfor har Linse Kessler pludselig besluttet sig for at tage kørekort til motorcykel i en alder af 58, og ikke for ti eller tyve år siden, hvor der var noget mere fart over feltet end i dag? Og hun er jo ikke ligefrem en person vi forbinder med motorcyklisme, så er der overhovedet noget i den livslange rygsæk som gør, at hun nu skal til at køre motorcykel? Eller er det bare en spontan idé?

Ligeledes stillede flere spørgsmål sig i kø i forhold til Joachim Stender; for de som klikker lidt rundt i motor-relaterede ting på internettet har nok opdaget, at Joachim er en af landets største bil-tosser.
Så er der en plan med at erhverve sig et kørekort til motorcykel? Hvad er hans personlige forbindelse til tohjulere? Og er det så planen at hans bil-content skal suppleres af noget med verdens fedeste hobby?

Så helt uden forberedelse hoppede MagaCin’s udsendte ind i Kawasaki-vognen, og satte kurs mod Bryggen for at få en ganske uformel snak med de to personligheder.

Det kom der et par ret simple videoer ud af, som du kan se nedenfor, hvor vi starter med Linse Kessler.

Og så videre til bil-tossen, som umiddelbart virker ret lun på de tohjulede.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start