Skal du have en? Skoda laver motorcykel
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skoda laver (en slags) motorcykel

Meget utraditionel motorstyring
08/03-2019 kl. 09:49
Anslået læsetid: 1 Minutter

Forestil dig situationen ved grillen eller ishuset: der bliver spurgt hvad i alverden det er for en motorcykel du kommer anstigende med. Svaret er: jo, det er såmænd en Skoda!

Det må være op til læseren at vurdere niveauet af respekt det afgiver. For Skoda laver da praktiske biler med aflæggeplads til snusfornuftige forbrugere, ikke?

Motorhistorisk interesserede vil vide, at Skoda startede med produktion af cykler og motorcykler i 1895. Bilerne kom faktisk først til langt senere. Så man kan kalde det for at vende tilbage til rødderne – eller et markedsføringsstunt. I hvert fald præsenterede Skoda deres Klement (for det hedder den) til årets motorshow i Geneve. Det er et indspark i e-mobilitet til en yngre generation, som typisk lever i byen og er klimamæssigt bevidst. Derfor er Klement også drevet af en 4 kW navmonteret elmotor, med en tophastighed på 45 km/t. Litium-ion batteriet er opgivet til en rækkevidde på op til 62 km, og kan i øvrigt udskiftes med et snuptag. Der ser ud til at være blinklys monteret i styrenderne, mens LED-lygter er indbygget i stellet.

Ligesom elbiler kan Klement regenerere støm ved motorbremsning, mens der på forhjulet er en skivebremse med ABS.

Bagtil er der en enkeltsidet svingarm, ligesom affjedring fortil også er enkeltsidet. Trods affjedring forventer Skoda vægten at blive i omegnen af 25 kg.

Motorstyring er dog ikke som på konventionelle motoriserede tohjulere. Farten (og motorbremsning) reguleres som på et hooverboard – med vinklingen af fodpedalerne. Interessant tanke, som kommer til at kræve nogen finmotorik i heftige sving med kraftig nedlægning.

Klement er stadig på konceptstadiet og Skoda forventer at indbygge flere funktioner. Derfor er der heller ingen oplysninger om hvornår, hvis nogensinde, Klement kommer på markedet.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start