Her er det: Dækket til flyvende biler
Har en flyvende bil virkelig brug for dæk? I Goodyears koncept for fremtiden har den (andet ville også være et dumt koncept for en dækfabrikant), men dækket er også mere end det. Hjulet er nemlig også tænkt som et middel til at løfte den flyvende bil. Hvad der normalt vil være eger, er i Goodyears koncept designet som en slags rotorblade. Hjulet kan tiltes, så det får en vinkel, hvor hjulets rotation vil skabe opdrift og få den flyvende bil i vejret. Goodyear har produceret en futuristisk video til illustration af konceptet (se nederst i artiklen).
AERO-konceptet, som det hedder, sammenfatter en række egenskaber:
Multimodalt design: AERO er et multimodalt vippe-rotor-koncept. Det vil fungere som en drivaksel til at overføre og optage kræfter til og fra vejen på den traditionelle måde, og som et fremdriftssystem i luften til at give et løft i en anden retning.
Ikke-pneumatisk konstruktion: Konceptdækkets eger vil bidrage til at bære køretøjets vægt og fungere som rotorblade, der giver et løft, når dækket vippes. Dette unikke, luftløse dæk har en ikke-pneumatisk konstruktion, der er fleksibel nok til at dæmpe stød, når der køres på vejen, og stærk nok til at rotere ved de høje hastigheder, der kræves for at skabe et vertikalt løft.
Magnetisk fremdrift: AERO-konceptet vil bruge magnetkræfter til at skabe friktionsløs fremdrift. Det vil muliggøre de høje rotationshastigheder, der kræves for at drive køretøjet frem på jorden, og når hjulene er vippede, løfte det op i luften og drive det fremad.
Optisk registrering: AERO vil bruge lysbaserede, fiberoptiske sensorer til at overvåge vejforholdene, dækslitagen og om dækkonstruktionen er intakt.
Kunstig intelligens Konceptet vil også indeholde en indbygget A.I.-processor, der kombinerer information fra dækkets sensorer med data fra køretøj-til-køretøj- og køretøj-til-infrastrukturkommunikation. A.I-processoren vil analysere disse datastrømme og anbefale en fremgangsmåde – tillade et køretøj at gå i flyve- eller køretilstand – og identificere og løse eventuelle dækrelaterede problemer, før de indtræffer.
Idéen er underholdende, men en luftfartsingeniør vil stensikkert kunne finde elementer som kan problematiseres. Eksempelvis om det fornuftige i et design, hvor rotorbladene ved almindelig kørsel på jorden vil skabe et overtryk under bilen, da de ikke holder op med at flytte luft, blot fordi hjulet tiltes.
Konceptet er tænkt som et oplæg til en debat om fremtidens mobilitet, og ikke som noget der snart kan forventes i produktion.