GP-kørernes tanker om de nye regler
I artiklen, Kommende ændringer i MotoGP, afsluttede vi med at spørge, om 2027 reglementet i MotoGP bliver for restriktivt, eller om det fint nok med en vis form for begrænsninger?
For som du blandt andet kunne læse i artiklen for en uges tid siden, så skal racernes slagvolumen reduceres fra 1000cc til 850cc med en maksimal boring på 75mm i stedet for litercyklernes 81mm, motorcyklernes frontareal skal mindskes med 50mm og det er også tallet for den afstand styrkåben skal trækkes tilbage for at reducere aerodynamikken en smule.
Ydermere reduceres tankens kapacitet fra 22 liter til 20 liter, og indholdet i denne bliver et såkaldt bæredygtigt drivmiddel.
Om disse ændringer er gode nok, eller om det er helt hen i vejret, er der ikke overraskende delte meninger om. Og nogenlunde samme spørgsmål vi startede denne artikel med – og afsluttede den anden med – er af forskellige medier blevet stillet overfor nogle af de hårde drenge fra kongeklassen.
Delte meninger
Den nye dreng i klassen, Pedro Acosta, er ikke direkte afvisende overfor at træde et skridt tilbage i tiden, men siger, at når alt kommer til alt, så er nutidens GP-maskine den eneste han har kørt på, og derfor hvad han foretrækker.
Også Bagnaia synes bedst om cyklerne som de er nu… For som han selv siger: “Jeg vil bare have den hurtigste maskine. Det bliver aldrig hurtigt nok, ej heller selvom maskinerne allerede er vildt hurtige.”
Hertil føjer han, at han ikke kan forstå nogle køreres “brok” over, at der er for meget teknik på de moderne racere, da det for ham er blevet en helt naturlig del af racet at trykke på knapper undervejs.
“Hvis du vil være hurtigst, må du bare gøre det.” siger Bagnaia afslutningsvis.
Vender vi blikker over mod eksempelvis Marc Maquez, spiller klaveret en helt anden lyd.
Frit oversat til dansk siger han nemlig, at han tror det er godt for kørerne at skære lidt ned på al den teknologiske voodoo, da en løbssejr i større stil så vil afhænge af køreren.
Og han ser også en anden fordel i netop den måde at gå til tingene på… For jo mere et godt resultat afhænger af hvem der sidder i sadlen, og ikke hvor mange penge der er blevet brugt på teknik, jo mere er gode kørere værd.
Maverick Viñales ser også på en teknologisk tilbagegang med positive briller, og siger i et interview med motorsport.com, at kørerne vil få enormt meget ud af at fjerne teknik-ting, men især ride-height funktionen, da man således ikke vil kunne åbne hanen for fuld skrue i udgangen af sving.
Hvis kørerne ikke længere kan sænke bagenden undervejs i løbene, vil dyret ganske enkelt stille sig mere på bagben i flere situationer, og så er det i større grad op til køreren at tæmme cyklen.
Miguel Oliviera fokuserer på noget lidt andet… Han har nemlig spekuleret over, at det ikke giver meget mening at nedskalere motoren, og egentlig heller ikke at skifte brændstof til noget mere bæredygtigt.
For det kommer kort fortalt til at koste en masse penge.
Først og fremmest koster det nye drivmiddel ganske givet en del mere end “almindeligt” brændstof til racerne, og det er ej heller gratis at udvikle en helt ny motor.
Så hvorfor ikke i det mindste beholde 1000-kubikkeren, som i forvejen fungerer super godt, og bruge den som platform for et mere miljøvenligt kraftværk, der eventuelt bliver fodret med det nye brændstof?
Slutteligt vender vi snuden mod Aleix Espagaro som godt kan se, at man i vor tid er nødt til at gøre noget.
Ifølge ham handler det altid om at komme frem til et kompromis, og samtidig tror han heller ikke at folk hjemme bag skærmen – eller på tribunerne for den sags skyld – går super meget op i, om omgangstiderne hedder 1 minut og 30 sekunder eller 1 minut og 33 sekunder.
Og især ikke hvis det samtidig betyder, at løbene bliver endnu mere intense grundet øget pres på den enkelte rytter.
