Lad os snakke om de nye stærekasser

Siden 1. Oktober har 20 fastmonterede automatiske fartkontrolenheder været placeret på 11 lokationer i Danmark. For nemheds skyld kalder vi dem Stærekasser, som også er det mere folkelige navn. Og det er ikke småpenge de har indbragt i bøde- og lærepenge.

Alligevel vil Rigspolitiet ikke sætte et konkret tal på “indtægten”, da visse sager må henlægges, der kan være nedsættelse af pris til borgere med særlig lav indkomst og endelig at nogle bøder ikke bliver betalt og ikke kan inddrives.

Derfor er det angivne bødeniveau et skøn, som om ikke andet viser potentialet for statskassen. Men sammenligner man driftstimerne (her kaldt måletimer) med driftstimer i fotovogne, ligger provenuet et godt stykke under de bemandede fotovogne. Alene ved antallet af bøder.

Så umiddelbart taler Statskasse-økonomien for at bruge bemandede fotovogne, da de på et givet antal måletimer kan udskrive flere bøder.

Her er det værd at være opmærksom på, at fotovogne er bemandede, skal bruge tid på at køre til og fra målepunktet, serviceres og diverse andre udgifter. Det koster alt sammen. Stærekasserne skal serviceres og have udbedret hærværkskader og ikke så meget mere end det. Så fotovogne er markant dyrere i drift, i forhold til når stærekasserne er etableret og har fået udryddet de værste børnesygdomme.

Du kan se hvor de stærekasserne er placeret, og om de kan fange motorcykler her.

Er hver stærekasse en ren pengemaskine?

Provenuet pr. stærekasse er her angivet til 2.840.650 kr, men der er himmelvid forskel i hvor travlt bødeprinteren har. Danmarks to mest travle stærekasser er placeret ved Bogensevej i Odense og Grenåvej i Århus, som fotograferer indkommende trafik mod Århus, har hver lavet over 4.000 bøder siden de blev sat i drift. Til sammenligning har seks andre stærekasser lavet under 310 bøder i samme periode, til dels på grund af tekniske vanskeligheder.

Hvorfor er stærekasser mindre effektive end fotovogne?

Stærekasser er fastmonterede og lokale trafikanter lærer dem hurtigt at kende. GPS-udbydere tilbyder ofte alarmer i nærheden af stærekasser. Fotovogne skifter placering og overrasker derfor flere fartsyndere, selvom apps og specialudstyr hjælper trafikanter til at holde en strategisk rigtig hastighed i visse områder. Fotovogne havde også den teoretiske mulighed at fange motorcykler.

Endelig har tekniske problemer også givet en del problemer i den indledende fase. Det var et politisk ønske at genbruge fotoudstyret fra fotovogne, hvilket gjorde udvalget af kabinetter væsentlig mindre og implementeringen mere besværlig end hvis der var valgt en helt ny løsning. Det kan du læse mere om her.

Til efteråret (2019) vil stærekassernes effekt blive evalueret, med henblik på, om der skal sættes flere op. Lad os gætte på at konklusionen bliver, at det skal der.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Vejdirektoratet.