Test: Ny og skarpere Toyota Corolla

Toyota Corolla udfylder en stor og vigtig plads i historien om det danske bilmarked. Den har haft ry for at levere driftstabilitet og et langt langt liv med mange kilometer. Undertegnedes forældre har en ældre af slagsen, som gladelig triller rundt med +400.000 km på tælleren. Air condition virker tilmed stadig (selvom den måske ikke er helt lugtfrit mere). Derfor kunne det også undre at Toyota tog en bil med den slags ry af markedet, for at erstatte den med Auris. Men nu er Corolla tilbage og Toyota håber naturligvis den igen kan indtage en lige så dominerende plads på bilmarkedet.

Men det er slet ikke den samme Corolla der er tilbage. Hvor den klassiske Corolla fra halvfemsernes design var mere anonymt end karismatisk, gør det det modsatte sig gældende nu. Jeg var en kende skeptisk ved synet af de første pressebilleder, men det hjalp gevaldigt at se Corolla'en i virkeligheden.

Det er for mig en bil som skal ses i virkeligheden, og ikke på et billede. For den Corolla i hatchback-version som vi hentede til test, er skarp og frisk at se til. Faktisk decideret sportslig og, skal det vise sig, væsentlig mindre kompromissøgende end sine aldrende forgængere.

Køreegenskaber

Hvis vi journalistisk skal opsummere konklusionen for Corollaens køreegenskaber er det: letkørt. I sagens natur giver automatgear en mere afslappet kørsel, men også styringen er nem, uden at servoen er så stærk at man helt mister fornemmelsen med underlaget. Men ”letkørt” skal her også forstås i positive termer, hvor bilen ikke føles tung at svinge rundt, og den simple styring gør det nærliggende at tage kurverne hurtigere end ordet ”Corolla” typisk vil antyde. Hybridbiler kan ofte føles tunge med deres batteripakker og ekstra teknologi, men det mærker man ikke meget til her.

Corollaen ligger godt placeret et sted mellem sportslig affjedring og komfortabel affjedring. Forstået som at det overordnet er en komfortabel bil at køre, men uden at den krænger alt for meget når svingene bliver skarpe. På landevej og motorvej ligger Corollaen sporsikkert på vejen og kører tillidvækkende, selv i sidevind. Som bybil er den nem at køre i snævre gader, men det kan anbefales at få den med bakkamera til parkeringsmanøvrerne. Bagruden hører ikke til blandt de største.

Elektroniske hjælpemidler som adaptiv fartpilot fungerer tillidsvækkende og regulerer meget blødt hastigheden i forhold til forankørende.

Motorer og transmission

Selvom bilen er en hybrid, er det ved højere hastigheder mest benzinmotoren man stifter bekendskab med. Den både trækker og oplader batteriet løbende – og leverer strøm til elmotoren. Benzinmotoren er firecylindret, har 1987 cc og den samlede ydelse (inkl. elmotor) for bilen er 180 hk. Selvom det er alt rigeligt til en bil på den størrelse, føles effekten større, når der foretages acceleration ved landevejs- og motorvejshastighed. Ved motorvejstest kunne den lille Corolla snildt give baghjul til en større BMW. Så har man prøvet det.

Faktisk er effekten så fremtrædende ved høj hastighed, at det var svært at holde bilen på den lovlige hastighed, fordi der var så meget mere at give af. Men også ved lavere hastigheder i byen og i kø, hvor rødt lys og andre trafikanter på flabet vis kræver en del stop, udmærker Corollaens hybridsystem sig ved at være uhyre nemt doserbart. Der skiftes umærkbart mellem eldrift og forbrændingsmotor, og i og med at det ikke er plug-in hybrid, skal man som chauffør kun huske at fylde brændstof på af og til. Tit er det ikke, og testbilen er opgivet til et forbrug på 20,4 km/l, hvilket bestemt ikke er svært at opnå. Man skal have en ret tung speederfod, eller køre meget motorvej, for at få et lavere forbrug. Så Corollaen mestrer den sjældne kunst at opnå høj effekt (også ved høje hastigheder), men holde forbruget lavt.

Transmissionen er hvad Toyota kalder e-CVT, så lydmæssigt er der ikke overensstemmelse med acceleration og motorens omdrejningstal. Naturligvis en tilvænningssag, men helt sexet bliver det aldrig. Til gengæld passer det som fod i hose til hybriddrift.

Komfort og siddestilling

Kabinens materialer virker Toyota'sk langtidsholdbare og solide – mens designet er en blanding af friskt og asiatisk sprælsk. Det passer med andre ord godt til Toyotaens ydre.

Førerpladsen er udstyret med et behageligt blødt sæde og midterarmlæn, så man kan holde ud at sidde der i længere tid af gangen.

På bagsædet er pladsen for voksne straks mere begrænset. Knæ er der ikke meget plads til, ligesom personer tæt på 1.90 m. vil stifte bekendskab med foringen i det bagtil nedadskrånende tag. Så bagsædet er mest passende for børn.

Bagagerummet har en kapacitet på begrænsede 313 L. Som andre hybridbiler optager batteriet plads, som typisk findes bagtil.

Informationssystemer

Som det passer sig for nyere biler af mere teknisk tilsnit, er Corollaen udstyret med en 7'-informationsskærm foran føreren (der hvor viserne sidder i ”gamle” biler), mens der i midterkonsollen er en 8' touchskærm. Heldigvis med genvejsknapper, så det er hurtigt at skifte mellem funktioner og man ikke skal have øjnene væk fra trafikken i for lang tid af gangen. For realistisk set er det meget få, som holder ind til siden for at betjene en informationsskærm.

Menusystemet er ikke det kønneste og ligner noget fra 2004, hvor man har udskiftet nogle illustrationer og ikoner med nyere af slagsen. Testbilen var også udstyret med trådløs oplader til smartphones, hvilket for alvor kommer til at give mening når Android Auto bliver frigivet i Danmark.

Klimaanlæg styres heldigvis også med fysiske knapper, ligesom der kan skiftes mellem køreprogrammer og vælges EV-kørsel med knapper foran gearvælgeren.

Alternativer

Med køreegenskaberne in mente kan konkurrenterne nu også findes i den mere kompakte del af Golf-segmentet. Ford Focus, Kia Ceed, Opel Astra, Mazda 3 og særlig Honda Civic hører til de mere underholdende af slagsen, mens Toyota selv sidder tungt på Hybrid-tronen.

Konklusion

Corollaens transformation er yderst interessant og det nye design kan måske skræmme visse dele af forbrugerne, men navnlig også tiltrække andre. For anonym er den i hvert fald ikke mere. Og der er taget nogle modige designvalg, som eksempelvis går ud over komforten på bagsædet.

Til gengæld kører den formidabelt og formår at kombinere høj ydelse med lavt forbrug. Og det i sig selv kan være et salgsargument.