Test: Rummelig familiebil med højde

Kia Sportage er af en eller anden grund én af de SUV'er, som man ofte ser på vejen – men som ikke så mange taler om. Ikke fordi den er dårlig, men fordi danske bilkøberes fokus ofte synes koncentreret om produkter fra VW-gruppen. Eller måske de franske biler. Sportage virker sjældent til at være det første, som falder en potentiel SUV-køber ind. Og det er lidt synd, for bilen fejler ikke noget. Eller – i hvert fald ikke noget, som giver den flere klagepunkter end konkurrenternes produkter. MagaCin har kørt rundt i en Sportage en lille uge for at danne os et overblik over bilen.

Den testede version var i det sportsligt udseende udstyrsniveau GT, som bl.a. giver røde syninger i lædersæderne og andet lir. Motoren er mere standard med 136 hk og automatgear. Men noget af det første, man bemærker, er, hvor stor Sportage rent faktisk er. Navnlig i kabinen, som føles ualmindelig rummelig. Både i højde og bredde.

Komfort og siddestilling

Testbilen var i udstyrsversionen GT-Line, som byder på lædersæder med sportslig røde syninger. Komforten er god, mens sæderne også har en vis sportslig hårdhed og store sidestøtter. Men naturligvis ikke hårdere end, at man sagtens kan sidde behageligt i sædet på dagslange rejser. Pladsen fortil er gavmild med et stort armlæn i midten. 

Også bagtil er pladsen rigelig. Personer på 1.90 m. sidder uden at få klemt knæ, mens der højdemæssigt også er plads til at have hat på. Sæderne er behagelig bløde, og det er muligt at variere vinklen på ryglænet – som man også er vant til på forsæder. I midterkonsollen er der friskluftsblæsere. Vinduerne er tilpas store til, at børn vil kunne se ud – og derved undgå den værste køresyge.

Ved motorvejshastighed begynder kørestøjen at nå et niveau, hvor man bemærker det. Testbilen var udstyret med store fælge, som uden tvivl også bidrager lidt. Men til prisniveauet er støjniveauet acceptabelt for så høj og stor en bil. Motoren hører man til gengæld ikke rigtig, så lydisoleringen til motorrummet er effektivt.

Køreegenskaber

Som en stor og 1645 mm høj bil krænger Sportage noget i de skarpe sving. Sportslig kørsel på sognevejene hører ikke til spidskompetencerne, hvor Sportage er bedre til at fragte sine passagerer komfortabelt over ujævnt underlag, fartbump og tvivlsom asfalt. Styringen er ellers ret præcis for så stor en bil i den prisklasse.

Ved landevejs- og motorvejshastighed ligger den store crossover sporsikkert på vejen. Med DCT-automatgearet og den adaptive fartpilot, som var inkluderet i testversionen, er køkørsel gjort nemmere og Sportagen holder afstanden til den forankørende – om end acceleration eller deceleration kommer i nogle grove hak.

Vejbaneassistenten har til gengæld et bredt virkningsområde – forstået som at den tillader bilen at komme ret tæt på striberne i vejkant eller midte, før den laver korrigerende handlinger.

I byen har bilen en naturlig fordel i højden, hvor chaufføren får et bedre overblik end i mere jordnære modeller. Medmindre trenden med høje biler fortsætter – så vil fordelen med tiden udligne sig selv – men det er en helt anden snak.

Motor og transmission

Ved motorvejsfart følger Sportage fint med, men når man når Autobahnen og forsøger sig med hastigheder i nærheden af 150 km/t, er der ikke så meget effekt tilbage at gøre godt med. Scenarier, som kun sjældent indtræffer, og langt de fleste danske forbrugere vil have rigelig effekt med 1.6 CRDI MHEV motorens 136 hk. Blot skal man ikke lade sig forlede til at tro, at fordi der står GT på bilen, er den motormæssigt overdimensioneret. Heldigvis kan sportsligt kørende tilkøbe en stærkere motor, men så bliver drivmidlet benzin i stedet. 1.6 T-GDI tilbyder 177 hk med mulighed for AWC og automatgear.

Testbilen var udstyret syvtrins DCT automatgear, hvor man på sportslig vis kan skifte via paddle shift kontakter bag på rattet. Sportage er en såkaldt Mild Hybrid, som høster bremseenergi, når man motorbremser. Det mærkes, når motorbremsningen er væsentlig stærkere end, hvad der normalt forventes, når man kører med automatgear. Efter en hurtig tilvænning blev det i hvert fald for undertegnede en fordel, og man lærer hurtigt at køre økonomisk ved at motorbremse så meget som muligt – hvilket har en direkte afsmittende effekt på brændstofforbruget. 

Kabine og instrumenter

Instrumentbrættet er klassisk bygget op, hvor der i midterkonsollen er særskildte knapper til klimaanlægget, så man ikke behøver tage øjnene fra trafikken for at regulere temperaturen. Ligeledes er der fysiske genvejsknapper til 7' infoskærmen. I GT-Line medfølger også et 4.2' farvedisplay ved speedometeret, som kan betjenes via knapper på rattet. Automatisk P-bremse, vælger af køreprogram og Hill Descent er logisk placeret bag gearvælgeren. 

Alt i alt et godt og måske lidt konservativt valg, som gør, at man hurtigt lærer at betjene bilens funktioner.

Alternativer

Særlig franskmændene kan konkurrere på prisen i dette segment. Peugeot 3008, Citroen C5 Aircross og ny-franskmanden Opel Grandland X tilbyder meget plads for begrænsede midler. Også storsælgende Ford C-Max er en mulighed, hvis man kan “nøjes” med en MPV. I premiumklassen er Volvo XC40 også en mulighed.

Konklusion

Kia Sportage tilbyder masser af plads og er generelt letkørt til en rimelig pris. Den er komfortabel nok til langturen og rummelig nok til, at også forvoksede teenagere kan sidde på bagsædet uden sammentrykkede knæskaller. GT udstyrsniveaet giver lige en lille smule ekstra lækkerhed i kabinen.