Test: Komfortabel familiebil til lavpris
På et bilmarked, hvor familiebilen i stigende grad er en crossover eller SUV, i stedet for den klassiske stationcar, kan det undre at man ikke ser flere Hyundai Tucson'er på vejen. For det er svært at finde en bil i segmentet, som kan konkurrere med en startpris på 254.995 kr. Navnlig for en stor bil med masser af plads – med den høje siddestilling, som forbrugerne efterspørger.
Vi tester bilen i N Line udstyrsniveauet, som giver et mere sportsligt og, i min øjne, passende design til bilens proportioner. Designpræferencer er naturligvis subjektive, men vælger man N Line udstyrsniveauet, er prisen lynhurtigt steget til den onde side af 350.000 kr. Med mild hybrid og automatgear er prisen 399.995 kr – men dertil kommer pris for bl.a. elektrisk soltag til 15.000 kr.
Komfort og siddestilling
Komforten i førersædet er meget komfortabel i det brede og bløde sæde. Og selvom N Line visuelt antyder sportslighed med røde syninger i de sorte sæder, skal man ikke lade sig narre. Der er ikke noget hårdt sportssæde at spore og det passer fint med den også forholdsvis bløde affjedring, som tager de værste ujævnheder. Ikke dem alle dog, så fartbump mærkes stadig meget kontant. Hvilket ret beset også er meningen med dem.
Undertegnede er omkring 1.90 m. og sidder også komfortabelt bagtil, hvor knæpladsen er ok. Ryglænsvinklen kan reguleres alt efter komfort, og hvor tæt hårgrænsen er på at ramme loftet.
I forhold til bilens størrelse og prisklasse, er kørestøjen i den behagelig lave ende. Motoren høres stort set kun under (kraftig) acceleration, så fartvind og dækstøj er den kraftigste lydkilde ved motorvejskørsel. Testbilen var udstyret med et godt Krell-lydanlæg, som man af samme grund ikke behøver skrue så højt op. Men det skader ikke at man gør, for forvrængningen fra højtalerne er også i den lave ende.
Køreegenskaber
Motorvejskørsel håndterer den store Tucson stabilt og uden unødig drama. Den ligger sporsikkert i sin bane og er trods sin størrelse ikke så påvirkelig af sidevind.
Landevej og mere krogede veje tager den også fint, men ikke til UG, hvis det er ren svingdynamik og sportslighed som er måleparametrene. Tucson er tydeligvis designet med komfort over sport for øje, og den prioritering giver som regel nogen krængning i sving. Ligeledes med Tucson, som også krænger godt over, når man går til stålet. Men holder man det mere afslappede tempo Tucson virker designet til, bliver man belønnet ved letkørtheden og det gode overblik som den høje siddeposition giver. Bilen er let at have med at gøre, hvilket især viser sig i byen. Gasresponsen er civiliseret (nogle vil måske sige langsom) og bilen laver derfor ikke uforventede unoder. Det er nemt at afstemme hastigheden og bremserne virker meget gennemsnitlige.
Testbilen var udstyret med adaptiv fartpilot, som fungerer fint. Den afpasser hastigheden i forhold til forankørende uden unødig hård opbremsning eller acceleration, så man kan bruge automatikken uden at vække sovende børn på bagsædet.
Motor og transmission
Test-Tucson'en er bestykket med en 1598 cc firecylindret dieselmotor med en ydelse på 136 hk. Ikke alverden til så stor en bil, men den formår alligevel at nå op i fart imponerende hurtigt – motor og bilstørrelse taget i betragtning. Testbilen var også udstyret med en syvtrins automatgearkasse, hvor der ligeledes var en ”Sport”-knap til mere sportslig kørsel. Reelt er virkningen nok, at motoren kører med lidt højere omdrejninger, for at være klar til acceleration. Effekten af 136 hk motoren vil være rigelig for de fleste og først ved høj motorvejsfart begynder man for alvor at ane, at effekten ebber ud.
Automatgearkassen er ikke den hurtigste og når man vil dosere gassen og skifte gear manuelt, skal man regne med et halvt sekunds forsinkelse. Ligesom man skal regne med et halvt sekunds forsinkelse fra start-stop motoren, når der bliver grønt lys i lyskrydset.
Motoren er lydisoleret godt og man mærker ikke meget til den – hverken hvad angår vibrationer eller lyd. Så en fornemmelse af omdrejningerne må man få ved at se på omdrejningstælleren.
Elektronik og sikkerhed
Information savner man ikke, med den store skærm over midterkonsollen, samt et display mellem viserne. Skærmmenuen er forholdsvis let at finde rundt i og kræver ikke så meget tilvænning, ligesom bluetooth tilslutningen også virker til at være stabil. I testbilen var et Krell lydanlæg en del af pakken, og har en god, klar tone. Men også tilpas meget bas til at de fleste yngre kørere med forkærlighed for diskoteker, bør være tilfredse.
Til de mørke vintermorgener er især langlyset effektivt og fjernlysassistancen dertil fungerer godt. Langlyset slås automatisk fra med det samme en bil kommer inden for synsfeltet, og slås hurtigt til igen når den forsvinder. Det er mere end man kan sige for flere konkurrerende bilmærker, som også tilbyder samme funktionalitet, men med knap så meget held.
Vejbaneassistenten er til gengæld knap så imponerende og virker særligt i mørke lidt mere sporadisk i sin indblanding. Nogle gange skal man helt ud over kantstriben før der gives signal – og det er jo en kende for sent.
En interessant feature er lysende bogstaver i bakspejlet, som angiver hvilken kompasmæssig retning man bevæger sig i. Nødvendigheden kan diskuteres, men det er en løsning man ikke ser mange steder.
Alternativer
Startprisen er der ikke mange som kan konkurrere med. Men der findes mange biler i segmentet, som af den eller anden grund udmærker sig – eksempelvis søsterbilen fra koncernen, Kia Sportage. Peugeot 3008 og Citroen C5 Aircross fremhæves også for pris, udstyrsniveau og design, mens den mere konservative Opel Grandland X og Nissan Qashqai heller ikke hører til de dyreste. I de højere prislejer udmærker Volvo XC40 og Jaguar E-Pace sig.
Konklusion
Sammenholder man startprisen med bilens blotte størrelse, står den solidt i konkurrencen. Med ekstraudstyret udjævnes prisforskellen noget, men samlet set er Hyundai Tucson en uhyre behagelig og rummelig bil.
Teknisk set virker bilen også helstøbt og er man på udkig efter en SUV i denne størrelse, vil der derfor være al mulig grund til at testkøre en Tucson, før man vælger en dyrere konkurrent, som ikke nødvendigvis er bedre.