Yamaha R3 får et ansigtsløft - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Yamaha R3 får et ansigtsløft

Yamaha R3 vender tilbage i 2025 med et opdateret design og forbedret teknologi, der gør den til et ideelt valg for både nye og erfarne motorcyklister. Den nye model har en kraftfuld 321cc EURO5+ motor, som leverer 42 hestekræfter, og nu er udstyret med en Assist & Slipper kobling. R3's nye aerodynamiske design er inspireret af Yamahas MotoGP-maskiner og inkluderer integrerede winglets og slankere kåber for optimal ydeevne.
10/10-2024 kl. 06:47
Anslået læsetid: 6 Minutter

I næsten 25 år har Yamahas R-serie med sit banebrydende design, ultralette konstruktion, kompakte størrelse og imponerende kraft sat standarden for sportslige motorcykler og forventningerne til enhver Supersport-rytter.
I hvert fald hvis man spørger producenten selv.

Den påstand bygger producenten på baggrund af mange års succes med racerløb, hvor der konstant høstes data og erfaringer, som drypper ned på de motorcykler vi helt almindelige dødelige motorcyklister kan erhverve ved vores lokale Yamaha forhandler.

Selvom Yamaha R1 har sunget sin svanesang og lillebror R6 også har sagt farvel og tak, fortsætter R-serien og Yamahas mission om at bringe racerkonstrueret teknologi og ydeevne inden for rækkevidde af enhver rytter.
Og til 2025 siger Yamaha, at R-serien bliver skarpere, mere raffineret og mere spændende end nogensinde før.

Sig goddag til Yamaha R3 anno 2025

Næste år slutter en genoplivet R3 sig til Supersport-serien, hvormed Yamaha bekræfter sin dedikation til at levere en enestående køreoplevelse for enhver rytter.
Yamaha R3 slutter sig nemlig til resten af familien, som omfatter R125, R7, R9, den banefokuserede R6 RACE, R6 GYTR samt flagskibene R1 RACE og R1 GYTR.

At tage de første skridt ind i Yamahas verden af kåbeklædte maskiner er altså ret spændende, og især for unge ryttere mere tilgængeligt.
For dem, der netop har startet deres rejse på to hjul og drømmer om at eje en sportsligt udseende motorcykel, giver den nye R3 selv de spædeste motorcyklister chancen for at eje en motorcykel i Supersport kategorien, der henter inspirationen til styling, teknologi og ydeevne direkte fra modeller som R9 og R1.

Med et helt nyt look til 2025, vil fans af R-serien øjeblikkeligt genkende den nye R3 som en legitim Yamaha Supersport-model med dens nye twin-eye-ansigt med integrerede kraftige forlygter og positionslys, der flankerer den M1-inspirerede luftkanal ovenfor og de nye integrerede winglets.

Klædt i et nyt, slankt og let nyt kåbesæt er Yamaha R3 anno 2025 drevet af en EURO5+ kompatibel 321cc tocylindret motor, som har Assist og Slipper kobling for at udglatte aggressive nedgearinger.
Hertil fremhæver Yamaha en ny LCD-instrumentering, et USB-udtag, de nye Icon Blue og Midnight Black farver, og smartphone-forbindelse gennem Yamaha MyRide, som giver adgang til forskellig data om cyklen.

Under sit nye ydre består Yamaha R3 af et kompakt og let stel, der skulle give en optimal balance mellem styrke og stivhed, en ret fin USD-forgaffel og et kraftfuldt bremsesystem, der tilskynder nye motorcyklister til at have det sjovt og samtidig føle sig selvsikre, når de giver den gas på sognets snoede bagveje eller en sporadisk banedag.

R-Styling

Avanceret aerodynamik har været en af nøglepunkterne i R3’erens nye design, som tager inspiration direkte fra Yamahas MotoGP-maskine.

Forude kan Yamaha R3 prale af et efter vores mening flot udført ansigtsløft, hvor den nu er udstyret med kraftfulde projektører og LED-kørelys, der visuelt passer ret godt til resten af opskriften.

Under luftindtaget i snuden finder vi de nye integrerede M1-afledte winglets, der sammen med modellens halevinge og nye kåber giver maksimal aerodynamisk effektivitet, når luften strømmer langs motorcyklens profil med den lagdelte kåbe, det både reducerer aerodynamisk modstand og forbedrer motorkøling.

Har aldrig føltes lettere

Den nye R3, der matcher banebrydende stil med praktisk anvendelighed i den virkelige verden, er selvsagt let og kompakt, og vejer 170 våde kilo, hvilket alt andet lige må gøre den nem at håndtere.

Derudover er modellens sædebredde nu op til 6 mm slankere og sidedækslerne op til 13 mm slankere.
Kombineret med en sædehøjde på blot 780 mm betyder det, at det er nemmere end nogensinde før at få fødderne plantet solidt i jorden ved silstand.

Motor

Drivværket i R3’eren er som nævnt en 321-kubiks rækketoer, og denne leverer 42 hestekræfter ved 10.750 o/min og har et maksimalt drejningsmoment på 29,5 Nm ved 9.000 o/min.

Motoren er udstyret med letvægtssmedede aluminiumsstempler for at sænke vibrationer, har kortere plejlstænger end tidligere og såkaldte offset-cylindre (samme design som R1) for at gøre motoren mere forbrændingseffektiv og kompakt.
Derved opfylder motoren naturligvis EURO5+ standarderne.

Ultimativ kontrol

En af de opgraderinger Yamaha også fremhæver er inkluderingen af ​​en Assist & Slipper kobling, der hjælper med blødere gearskift, problemfri nedgearing og en kontrolleret følelse over motorbremsen.
Men skulle det ikke være nok for friske sjæle, så kan modellen faktisk også leveres med Quick Shifter.

En anden fordel ved den nye kobling er, at den giver en væsentligt lettere fornemmelse ved koblingsgrebet, som nu er mindst 17% lettere at trække end et standardkoblingssystem.
Og nu vi snakker kobling kan vi da også nævne, at selve koblingsgrebet er placeret 5mm tættere på styret for at gøre det muligt for dem med små hænder at betjene systemet komfortabelt.

Affjedring

En ny 37 mm Upside Down forgaffel virker måske som overkill på så lille en maskine, men producenten ønsker altså at give forbrugeren optimal følelse samt stabilitet under alle køresituationer, og den skille efter sigende give en fremragende front-end feedback i sving såvel som under nedbremsning.

Elektronik

Yamaha R3 er – tiden tro – udstyret med smartphone-opkobling via Yamahas MyRide-app, som giver brugeren et væld af data om motorcyklen, og samtidig kan håndtere opkald, SMS og e-mails, som alle vises på modellens nye LCD-instrumentering.

Når man åbner app’en vises cyklens sidst kendte lokation, brændstofforbrug, omdrejningstal, hvor meget gas der bliver givet, accelerationshastighed og en miljøvenlig køreindikator.
Hertil kan man oprette en personlig kørebog komplet med kortruter, se ens gennemsnitshastighed, overvåge vejr, temperatur, højde og mere.

Men alt ovenstående sluger jo en masse strøm… Og derfor er Yamaha R3 nu udstyret med et USB-udtag, så man kan holde liv i sin smartphone og andre gadgets.

Modellen forventes at stå klar hos landets forhandlere i løbet af november måned.

Highlights

  • Compact, high-torque, 321cc two-cylinder engine.
  • EURO5+ compliant.
  • Ultra-compact design with pure R-Series DNA.
  • Highly aerodynamic full fairing with winglet technology.
  • Aggressive R-Series twin-eye face with projector headlights.
  • LED position lights.
  • New A&S clutch.
  • Slimmer seat and side panels for improved foot-to-ground reach.
  • High-specification inverted 37 mm front forks.
  • Lightweight diamond frame.
  • Supersport cockpit design with new LCD instruments.
  • R1-style clip-on handlebars.
  • Radial mount front brake calipers.
  • Powerful front and rear brakes.
  • Slimline 14-litre fuel tank with sculpted knee indents.
  • R-series style tail.
  • MyRide App ready.
  • USB Power Socket.
  • 110/70 front tyre, 140/70 rear tyre.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start